EU’s udbuds-vanvid

I den forgangne uge stemte EU-parlamentet om en række ændringer til EU’s udbudsdirektiv. Det kan måske nok lyde tørt, men det er faktisk ganske relevant for os som borgere, og ikke mindst for hvordan vores kommuner, regioner mv. bruger vores skattepenge.

Det handler grundlæggende om, hvor mange af vores skattekroner der skal gå til administration frem for egentlig borgerservice.

Sagens kerne er, at EU har fastsat nogle regler for, hvornår en offentlig opgave eller et offentligt indkøb skal sendes i udbud ”“ og naturligvis også, hvordan det så skal gøres.

Når noget skal sendes i EU-udbud er det ekstremt krævende for kommunerne, og det koster rigtig

mange ressourcer, men lad det være sagt med det samme: naturligvis kan det være sund fornuft, at en kommune får flere tilbud på indkøb. Det er jo en måde at sikre, at man får mest for pengene.

Problemet med EU-udbud er, at det er særlig vanskeligt og særligt ressourcekrævende ”“ også for kommunerne. Og samtidig viser EU-kommissionens egne tal (kilde: http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=SEC:2011:1586:FIN:DA:PDF), at ca. 98% af udbudene alligevel bliver vundet af nationale virksomheder ”“ og dermed er gevinsten ved EU-udbud meget begrænset.

Heldigvis var der mange, som godt kunne se, at det var noget rod. Især kommunerne har brokket sig, men også mange andre har udtrykt frustrationer over reglerne. Derfor var det jo også positivt, at Kommissionen tog direktivet op til revision.

Desværre har EU-kommission, rådet og parlamentet valgt ikke at gøre noget ved de helt store problemer: grænsen for hvornår noget skal sendes i udbud. Efter danske forhold er grænsen alt for lav, og det betyder at kommunerne sender ting i udbud, hvor opgaverne er for små, og hvor de får meget få tilbud. Derfor er det helt afgørende, at vi får ændret på beløbsgrænserne.

Men det er samtidig klart, at i nogle EU-lande, så er grænserne ikke helt så tossede, f.eks. fordi tingene er billigere ”“ og der derfor skal mere til, før de kommer over udbudsgrænsen. I EU insisterer man på, at ”one size fits all”, og derfor også at der skal være samme grænse for en lille rumænsk kommune, som for Københavns Kommune.

Det er tåbeligt! Og det er den primære grund til, at man godt nok har indført nogle små forbedringer i direktivet, men at man på ingen måde har taget hånd om de store problemer med EU-udbudsreglerne.

Desværre ser det ud til at kommunerne må leve med elendige udbudsregler mange år frem i tiden.