fbpx Skip to content

Dansk udenrigstjeneste skal styrkes, ikke afvikles

Udenrigsministeriet har over flere måneder arbejdet på en omfattende ændring af danske repræsentationer rundt om i verden. Reformen vil bl.a. betyde lukninger af danske ambassader i Europa, og at Danmarks EU-repræsentation står til at få flere ressourcer. Dette hænger sammen med udviklingen af en EU-udenrigstjeneste. Danmarks udenrigsministerium har allerede sparet 300 millioner kr. siden 2009. Regeringen har lagt op til at der skal spares yderligere 200 mio. kr.

– Det er utroligt kortsigtet at skære ned i antallet af danske ambassader. Danske ambassader er afgørende for dansk eksport og sikrer dermed danske arbejdspladser. EU’s udenrigstjeneste hverken kan eller skal løfte denne opgave for den danske udenrigstjeneste, udtaler Lave K. Broch, som er en af Folkebevægelsen mod EU’s topkandidater ved valget til EU-parlamentet den 25. maj.

– Jeg vil varmt anbefale, at regeringen i denne sag lytter til Dansk Industri, Dansk Erhverv, Håndværksrådet og Landbrug og Fødevarer. De har alle advaret imod lukningerne af danske ambassader.

– I stedet for at skære i udenrigstjenesten, så burde regeringen se på, hvordan den kan styrkes. Det gælder både for at varetage danske erhvervsinteresser og sikre danske borgere service, når der opstår problemer i udlandet, men også inden for områder som fredsmægling og bæredygtig udvikling. Her kan vi lære meget af Norge, siger Lave K. Broch, der er nummer 2. på Folkebevægelsen mod EU’s liste N.

Ønskes yderligere kommentarer eller oplysninger, så kontakt:
Lave K. Broch, topkandidat for Folkebevægelsen mod EU, på telefon 28 92 21 27
Ib Roslund, informationschef for Folkebevægelsen mod EU, på telefon 20 16 65 67
www.folkebevaegelsen.dk

Adresse

Lyngbyvej 42
2100 København Ø

(+45) 3536 3740
fb@folkebevaegelsen.dk

CVR: 40204415

Åbnings- og telefontider

Tirsdag, onsdag og torsdag:
10:00 - 12:00 og 13:00 - 15:00

Mandag og fredag:
Telefonen er lukket og besøg på sekretariatet er efter aftale.

Tilmelding til digitalt nyhedsbrev

Back To Top