Skal EU give USA indflydelse på danske love?
USA skal tages grundigt og tidligt med på råd, hver gang Danmark i fremtiden overvejer nye love eller regler, der har handelsmæssige perspektiver (som f.eks. love eller regler om fødevaresikkerhed, dyrevelfærd eller offentlige indkøb). Det er ifølge EU-Kommissionen konsekvensen af et nyt indre marked på tværs af Atlanten, der er målet for de såkaldte TTIP-forhandlinger, der i dag i Washington går ind i tredje runde.
Det fremgår af et fortroligt forhandlingsoplæg fra EU-Komisssionen, som dagbladet Information har fået fingre i.
– Det lækkede fortrolige oplæg viser, at Danmark bør holde sig ude af den transatlantiske union, hvor retningen for fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og meget andet ikke kun sættes af snævertsynede lobbyinteresser i Bruxelles, men også af lobbyisterne i Washington, udtaler Rina Ronja Kari, spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU og opfordrer Folketinget og regeringen til at tage sagen meget alvorligt
Læs mere hos Information – klik her!
Ønskes yderligere kommentarer eller oplysninger, så kontakt:
Rina Ronja Kari, spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU, på telefon 26 70 18 16
Lave K. Broch, spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU, på telefon 28 92 21 27