DI og CO-industri bag ny ja-tænketank
Ledelsen i Dansk Industri (DI) og CO-industri har i dag lanceret en ny EU-tænketank – Tænketanken EUROPA.
”EU og Danmarks rolle i Europa betyder meget for vores samfund, for dansk vækst og danske job. Det er på høje tid, at vi fokuserer på, hvilket Europa vi vil have og ikke på, om vi er for eller imod dansk medlemskab”, siger adm. direktør Karsten Dybvad, DI i organisationens blad Business.
”Vi skal have gang i en mere saglig og nuanceret EU-debat. Med tænketanken vil vi netop tilvejebringe det bedst tænkelige grundlag for en meningsfuld europapolitisk debat”, tilføjer formand Claus Jensen, CO-industri i bladet.
– Når man ved, at dette makkerpar altid er gået sammen om kampagner for ja til alt fra EU, der kommer til folkeafstemninger, så får ordene ”bedst tænkelige grundlag” en bestemt betydning. Der er ganske simpelt tale om propagandamaskine for et ja til i første omgang EU’s patentdomstol, udtaler Rina Ronja Kari, spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU.
– Det virker symptomatisk, at Dybvad udtrykker direkte modvilje mod ”“ eller måske frygt for? ”“ debat om selve EU-medlemskabet. Tænketanken burde omdøbes til Ja til EU, da det er dens reelle målsætning.
Når Berlingske skriver at Danmark dermed får “sin første tænketank, der sætter fokus på Danmarks forhold til EU”, så er det lidt af en tilsnigelse. Europabevægelsen, der får omfattende skattefinansieret statsstøtte, har for f.eks. længe haft tænketanken JA til Europa.
Læs mere i bl.a.:
DI Business ”“ klik her!
Berlingske ”“ klik her!