Egyptisk militærstyre bevæbnet af EU
I dag mødes EU’s udenrigsministre for især at diskutere situationen i Egypten, hvor urolighederne er taget til efter militærets magtovertagelse. Militæret har skudt og dræbt flere hundrede i weekenden, da militæret rømmede Det Muslimske Broderskabs protestlejre i Kairo. Det samlede antal ofre for styrets represalier siden militærkuppet vurderes til at være omkring 1.000.
EU og EU-landenes undenrigsministre har udtrykt stor bekymring for udviklingen. Men samtidigt står det klart, at det egyptiske militær er bevæbnet med kugler og krudt fra EU. Alene i 2011 eksporterede EU-lande våben, ammunition, militære køretøjer og andet udstyr for over to milliarder kroner.
Forsker ved Peace Research Intitute Oslo (PRIO) Nicolas Marsh oplyser i dag i Berlingske, at de våben og ammunition, der blev brugt under urolighederne, er af den type, som eksporteres fra EU.
”Hvis EU siger, at de er bekymrede over udviklingen i Egypten, men samtidig tjener penge på at levere den ammunition, som bruges til at skyde demonstranter med, hvordan skal de egyptiske magthavere så tage EUs krav om at gå en fredelig vej alvorligt,” siger Nicolas Marsh.i Berlingke.
Læs mere hos Berlingske ”“ klik her!