SU-dom rejser spørgsmål om EU-medlemskabet
EU-domstolen er her til formiddag kommet med en afgørelse i en sag om SU til to tyske statsborgere, der studerer i udlandet. De tyske regler kræver, at de studerende skal have boet uafbrudt i tre år i Tyskland inden afrejsen. Det har EU-domstolen nu underkendt.
Dommen vil formentlig også få konsekvenser for de danske regler, som kræver, at studerende skal have boet mindst to år indenfor de sidste 10 år inden afrejsen. Og det er den tredje EU-dom indenfor et halvt år, som rammer SU-systemet.
– EU og EU-domstolen skal holde snitterne væk fra den skattefinancierede uddannelsesstøtte. Regeringen og Folketinget må øjeblikkeligt sætte en effektiv stopper for EU’s angreb på dansk velfærdsmodel, f.eks. ved at kræve en traktatfæstet undtagelse på området, udtaler Søren Søndergaard, som er medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, og fortsætter:
– Da Danmark blev medlem af EU, garanterede de EU-begejstrede partier, at EU aldrig ville komme til at bestemme over arbejdsmarkedspolitikken, socialpolitikken, uddannelsespolitikken og i det hele taget det danske velfærdssystem. Men nu sker det igen. Derfor må regeringen afvise enhver EU-indblanding på disse områder eller udskrive en folkeafstemning om EU-medlemskabet.
Læs også “DSF om SU-dom: EU skal ikke blande sig” – klik her!
Ønsker du yderligere oplysninger eller kommentarer, så kontakt:
Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, på mobiltelefon 40 45 38 49 / e-mail: soren@folkebevaegelsen.dk
Ib Roslund, informationschef for Folkebevægelsen mod EU, på telefon 20 16 65 67 / ib@folkebevaegelsen.dk
Læs EU-domstolens afgørelse ”“ klik her!