EU har vedtaget en ungdomspagt
En snes af EU’s regeringsledere og beskæftigelsesministrene fra alle 28 medlemslande har netop været samlet til en konference i Berlin, hvor en såkaldt ungdomspagt er blevet underskrevet.
De seneste tal fra EU’s statistiske kontor Eurostat viser, at 5.579.000 af de unge under 25 år (23,2 pct.) er arbejdsløse. Problemet er værst i Grækenland og Spanien, hvor over halvdelen af de unge er uden arbejde.
EU vil med pagten give en garanti for, at unge under 25 år sikres et job eller en praktik- eller praktikplads inden for fire måneders ledighed.
I følge beskæftigelsesminister Mette Frederiksen opfylder Danmark i dag denne garanti. Men da der fortsat 51.000 (11,6 pct.) af de unge under 25 år i Danmark fortsat er arbejdsløse, så betyder garantien med andre langt fra arbejde til alle unge.
Og der er i øvrigt ingen frist for, hvornår medlemslandene skal indføre garantien.
Pagten kommer også ind på, hvordan de seks miliarder euro, som EU-topmødet sidst i november afsatte til formålet (800 euro for hver arbejdsløs under 25 år), skal bruges. Og den rummer bl.a. målsætninger om, at EU-Kommssionen og EU’s investeringsbank (EIB) skal frigøre penge til formålet samt at medlemslandene skal lave handlingsplaner på området, som skal evalueres på et nyt jobtopmøde i Paris i november.
Men reelt kom der ingen nye penge på bordet.
André Sapir, økonomiprofessor ved Université Libre de Bruxelles og tidligere økonomisk rådgiver for EU-Kommissionen, mener langt fra, at det er tilstrækkeligt.
”Det vil sandsynligvis ikke ændre meget ved problemet”, siger han i en kommentar hos tænketanken Brugel.
”Hvis Europa seriøst vil undgå, at tabe en generation af unge arbejdsløse, så skal der handles med langt mere potente midler end en simpel ungdomsgaranti.”
