Landbrugsreform skuffer og skader
Efter lange forhandlinger de sidste tre dage før EU-topmødet er repræsentanter for EU-parlamentet og EU’s landsbrugsministre blevet enige om en ny landbrugsreform for 2014-2020 med et budget på knap 2700 milliarder kroner. EU har forsøgt at sælge den som en grøn reform.
30 procent af den direkte landbrugsstøtte bliver betinget af, at landmanden overholder nogle grønne krav. Og mindst fem procent af landbrugsjorden udlægges til ”miljøfokusområder” som natur, brak eller randzoner. Men fremskridtene på det grønne område er langt fra tilstrækkelige, mener flere NGO’er.
ARC2020: Led med lup efter fremskridt
Da EUs landbrugsministre skulle mødes i starten af ugen for at diskutere reformen, blev de mødt af aktivister fra paraplyorganisationen ARC2020, som repræsenterer 150 landbrugsrelaterede organisationer i 22 lande.
“You promised a green, fair and local CAP ”“ politicians don’t cheat your citizens” (I lovede en grøn, fair og lokal landbrugsreform – politikere, snyd ikke jeres borgere) stod der på deres banner. I løbet af kort blev de dog overmandet af vagter og bevæbnet politi.
Og ARC2020 mener da også, at resultatet blev skuffende:
– Der er er masser af det der plejer at være med nogle forbedringer, men ingen reel forandring. Hvis du vil se forbedringer for grønt landbrug af betydning, så har du brug for et forstørrelsesglas, siger talperson for ARC2020 Samuel Féret.
Økologisk landsforening: Meget lille fremskridt
– Det er et meget lille skridt i den rigtige retning. I bedste fald kan man sige, at der er sket en åbning for, at der kan ske ændringer næste gang. Men det er stadig en dybt problematisk landbrugspolitik, siger formanden for Økologisk Landsforening Per Kølster og nævner, at EU fortsætter med at bruge mange milliarder euro på at støtte produktionsforhold til skade for miljøet og dyrevelfærden i stedet for til reelle samfundsgavnlige formål.
– Som økologer er vi dog tilfredse med, at vi er skrevet ind i reformen, og at det åbner muligheder både for at skabe mere økologi i Danmark, men ikke mindst også i andre EU-lande.
Naturfredningsforeningen: Reformen skuffer
Danmarks Naturfredningsforening er også skuffet over, at reformen gør for lidt for grønne tiltag.
– Barren er sat så lavt, at det ikke får den store betydning i Danmark (”¦) Her skuffer reformen, da vi ikke fik fælles goder for fælles penge, som ellers lovet. I stedet går skattekroner igen betingelsesløst til landbruget, siger naturfredningsforeningens præsident Ella Maria Bisschop-Larsen.
Landbrug & Fødevarer: Spørgsmål om liv eller død
Erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer frygter, at danske landmænd kan miste en milliard kroner, fordi landenes regeringer får mulighed for at flytte rundt på 15 pct. af landendes EU-midler. Det kommer oven i generelle reduktioner på 1,4 milliard kroner. Organisationen vurder, at det vil skade konkurrenceevnen og stille de danske landmænd væsentligt dårligere end de udenlandske kolleger.
– Hvis danske politikere vælger at tage penge fra danske landmænd til andre formål, mens de øvrige medlemslande gør det modsatte, så står vi i en endnu dårligere konkurrencesituation. Det kan være spørgsmål om liv eller død for de enkelte af de mest trængte landmænd. Og det vil have effekt på hele det danske samfund ”“ herunder de svage danske banker, der har lånt ud til landmænd, som nu kan komme i yderligere problemer, siger Martin Merrild, formand i Landbrug & Fødevarer.
Læs mere hos…
ARC2020 ”“ klik her!
Danmarks Naturfredningsforening ”“ klik her!
Landbrug & Fødevarer ”“ klik her!