Hvem skal bestemme dansk velfærd?

EU-Kommissionens forbud mod optjeningsprincip for børnechecken, som et flertal i Folketinget vedtog i 2010, er ikke en solidarisk handling overfor udenlandske børnefamilier i Danmark, selvom det overfladisk set kan virke sådan.

Det er reelt endnu et angreb på den danske velfærdsmodel, som skal gavne alle i Danmark. Hvorfor det?

Den danske velfærdsmodel er skattefinansieret velfærd. Den betales af skatteydernes bidrag til staten. Derfor er det eneste demokratisk forsvarlige, at de folkevalgte på Christiansborg beslutter, hvordan det skal indrettes.

Hvad de beslutter, kan man være enig eller uenig i.

Den danske velfærdsmodel betyder ikke kun, at skattefinansieret velfærd kun bruges på mennesker, som forinden har betalt skat til den danske stat. Den går bl.a. også til indvandrere, flygtninge og til ulandshjælp.

Hvor meget der kan gives hvortil, bør afgøres af Folketinget ”“ ikke af EU.

Man kan naturligvis diskutere, om ikke den danske velfærdsmodel kan klare at give børnecheck til alle i Danmark, uanset hvor længe de har haft bopæl og arbejde. Men mange af dem, der stemte for optjeningsprincippet, har uden tvivl gjort det, fordi de mente, det var for stor en belastning af velfærdsmodellen.

Og selvom nogle få måske kun vil bruge penge på etniske danskere, så er der nok mange tilhængere af optjeningsprincippet, som gerne vil give penge til indvandrere, flygtninge osv.

Når EU forbyder det danske optjeningsprincip, ønsker EU så den danske velfærdsmodel gennemført for alle i EU? Ønsker EU den bevaret i Danmark? Eller er det mere sandsynligt, at EU ønsker en model med langt mere privat finansieret velfærd ”“ på børneområdet, uddannelsesområdet, pensionsområdet, arbejdsløshedsområdet, sundhedsområdet osv.?

Den sidstnævnte model er mest udbredt i EU. Den sidstnævnte model passer bedst til EU og europrojektets målsætninger om færrest mulige offentlige udgifter. Og den passer bedst til de krav, som EU har stillet til kriseramte lande i Sydeuropa og i landespecifikke anbefalinger til alle EU-lande.

EU handler ikke om at åbne grænser og være bedre overfor omverden. Tværtimod.

Det er især penge til f.eks. uddannelsesprojekter i fattige lande, der har været ofre for nedskæringskniven i forhandlingerne om EU’s flerårige budget, mens der skal bruges mange milliarder euro på at lukke EU’s ydre grænser overfor omverden så hermetisk som muligt uden at tage flygtninges rettigheder seriøst.

I modsætning til EU går Folkebevægelsen mod EU ind for såvel lokal som global velfærd. Hvordan vi sikrer den bedst, bør afgøres af demokratisk valgte politikere. Og når det gælder børnecheck, SU, pensionsforhold og lignende i Danmark, er det på Christiansborg, det bør foregå.

Ikke i Bruxelles.

Folkebevægelsen mod EU siger ikke, at optjeningsprincippet er noget, der bør bevares. Men det ikke skal være EU, der bestemmer det!