Symbolsk kamp mod lærerne
Først tager de lærerne. Så tager de andre offentligt ansatte. Og så er banen kridtet op for et opgør med de ansatte i den private sektor
Kommentar i Nyhedsbrevet fra Folkebevægelsens faglige udvalg
af Søren Søndergaard, MEP, Folkebevægelsen mod EU
Man skal være mere end almindeligt dårligt begavet for at tro, at Finansministeriets og Kommunernes Landsforenings fælles kamp mod lærerne var en enlig svale eller at den specielt handlede om lærerne.
For alle andre står det klart, at lærerne blot var udpeget som den første gruppe til at smage nedskæringspisken. Andre offentligt ansatte vil snart smage den samme medicin.
Dette dokumenteres også af en lækket kontakt mellem Finansministeriet og den såkaldte ”Moderniseringsstyrelse”.
Heri fremgår at årets overenskomstforhandlinger ”skal være løftestang for at fremme Moderniseringsstyrelsen dagsorden om at gøre løn og arbejdstid i staten til en væsentlig og integreret del af udgiftspolitikken”.
Allerede nu har de kig på overenskomstforhandlingerne på det offentlige område i 2015, hvor bl.a. fjernelse af den betalte frokostpause, reduktion i overtidsbetalingen og bedre muligheder for at kalde ansatte på arbejde med kort varsel står på dagsordenen.
Ã…ndelig inspiration til denne politik henter Finansministeriet i den Europluspagt, som EU-lederne vedtog på et topmøde i Bruxelles den 24-25. marts 2011. I øvrigt på initiativ af den konservative tyske kansler Merkel og den daværende endnu mere konservative franske præsident Sarkozy.
Europluspagten handler om at lønmodtagerne skal betale EU’s krise ved at arbejde mere pr. udbetalt lønkrone. Som et af de anbefalede tiltag hedder det, at landene skal sikre ”at lønoverenskomsterne i den offentlige sektor understøtter bestræbelserne vedrørende konkurrenceevnen i den private sektor (under hensyntagen til den vigtige signaleffekt af lønningerne i den offentlige sektor)”.
Det er ikke til at tage fejl af, hvad der menes med ”den vigtige signaleffekt”: De offentlige ansatte skal have nogle ordentlige smæk, så ansatte i den private sektor ikke fremover kan henvise til de offentlige ansattes løn- og arbejdsvilkår.
Måske skulle vi bare bede EU om at blande sig helt udenom forholdene på det danske arbejdsmarked?
