fbpx Skip to content

EU-politik undergraver faglige rettigheder

EUFAGLIGT.DK: [uddrag] Den tættere samordning og det net af styringsmekanismer, som EU har gennemført som svar på krisen, påvirker nationale beslutninger, som hidtil har været anset for landenes egne kompetencer.

EU har fået en stærkere kontrol med medlemslandene, og det betyder bl.a. en øget politisk indblanding i lønpolitikken. En udvikling som kan undergrave de nationale arbejdsmarkedsmodeller og fagbevægelsens rolle, sådan lyder konklusionen i en større gennemgang af EU’s krisepolitiks betydning for de faglige rettigheder, som svensk fagbevægelses kontor i Bruxelles har gennemført.

Rapporten rejser spørgsmålet om, hvordan fagbevægelsen skal forholde sig til en udvikling af et europæisk samarbejde, hvor det bliver sværere at fastholde helt grundlæggende faglige rettigheder.

Stikordene i strømmen af nye redskaber til at få ”styr på butikken”, som europaminister Wammen ynder at formulere det er: Det europæiske semester, Europlus-pakken, en nye økonomisk styrringsmodel kaldet sixpack, fulgt op af en twopack. Endelig er der den måske mest indgribende Finanspagten, som pålægger landene at indføre en budgetlov, som for altid skal begrænse det såkaldte strukturelle underskud på de offentlige finanser til en halv procent af bruttonationalbudgettet.

(…)

Læs det hele hos Fagbevægelsen mod Unionen – klik her!

Back To Top