EU’s SU-dom vil koste 200 millioner om året

Danmark har hidtil ikke givet Statens Uddannelsesstøtte (SU) til borgere fra andre EU-lande med mindre de er kommet hertil for at arbejde og har arbejdet. Men torsdag den 21. februar nåede EU-domstolen frem til, at Danmark ikke må nægte EU-borgerne SU, når bare de har mindst 10 timers arbejde om ugen ved siden af studierne.

”Da dette vil risikere at slå et ordentligt hul i statskassen, så vil EU-tilpasningsivrige politikere naturligvis før eller senere ændre SU-systemet”, sagde Folkebevægelsens EU-parlamentariker Søren Søndergaard i forbindelse med dommen.

Nu har regeringen regnet på konsekvenserne, fremgår det af et notat fra Uddannelsesministeriet. Dommen kræver en ændret praksis, som vil koste staten en merudgift på omkring 200 millioner kroner om året.
Der er 342 sager, som har været sat i bero, indtil dommen forelå. Det vurderes at være op til 600 gamle sager, som kan genoptages, hvis de tidligere studerende klager.

Uenighed om konsekvenser

I dag er der 275 EU-borgere med status som vandrende arbejdstagere, der studerer i Danmark. Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) mener ikke, at det tal vil vokse væsentligt. Men det er Venstres forskningsordfører Mads Rørvig ikke enig i: ”Ikke nok med at de kan få gratis uddannelse og få lov til at arbejde, nu kan de så også få del i SUen. Det er noget, der vil lokke mange udenlandske studerende til Danmark”, siger Rørvig i medierne i dag og mener, at prisen bliver højere end ministeriets har beregnet.
Østergaard mener ikke, det vil få indflydelse på de igangværende forhandlinger om en SU-reform. Men Rørvig mener, at der skal findes en løsning på problemet i forbindelse med reformen.

Resultat af EUs indre marked

Søren Søndergaard mener, at dommen er et bevis på det indre markeds konsekvenser:
”EU’s grænseløse indre marked og en universel velfærdsmodel byggende på borgerrettigheder er som ild og vand. De kan i længden ikke leve side om side,” sagde han, da dommen kom.