Kræv større EU-rabat og frigør landbruget!
Den danske regering virker kold overfor dansk landbrugs bekymring i forbindelse med forhandlingerne om EUs budget for 2014-2020, som er på dagsorden for dagens EU-topmøde i Bruxelles. Regeringen kræver 1,1 mia. kroner i rabat på EU-kontingentet, men ignorerer landbrugsorganisationen Fødevare og Landbrugs advarsel om, at Danmark så formentlig vil miste 1,65 mia. kroner i landbrugsstøtte.
– Det er ikke kun dårligt købmandsskab. Det er også useriøst og uansvarligt overfor det danske samfund og ikke mindst landbruget. Hvis regeringen vil bryde med den måde, EU har indrettet landbrugsstøtten og landbrugspolitikken, så gør det åbent, ærligt og konsekvent. Landbrugsstøtten udgør i dag omkring 30 pct. af EU-budgettet. Det vil derfor være mere reelt at kræve mindst 30 pct. rabat – mindst seks milliarder kroner – i EU-rabat og selv tage ansvaret for dansk landbrug. Det give frie hænder til at udvikle en helt anden og bedre landbrugspolitik, udtaler Rina Ronja Kari, som er talsperson for Folkebevægelsen mod EU.
– Vi vil helst have 100 pct. rabat. Så kan Danmark mere frit vælge for eksempel at give nødhjælp til ofre for EUs nedskæringspolitik i Sydeuropa.
Ønskes yderligere oplysninger eller kommentarer, så kontakt:
Rina Ronja Kari, talsperson for Folkebevægelsen, på mobiltelefon 26 70 18 16 / rina@folkebevaegelsen.dk
Ib Roslund, informationschef for Folkebevægelsen mod EU, på mobil 20 16 65 67 / ib@folkebevaegelsen.dk
Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K. Tlf. 35 36 37 40