Konfliktret på EU-domstolens betingelser

NOTAT.DK: [uddrag] Egentlig er det nemt nok: EU blander sig ikke i “lønforhold, organisationsret, strejkeret eller ret til lockout,” fordi det har Unionen ikke lov til. Det står udtrykkeligt i artikel 153 stk. 5 i Lissabontraktaten (tidligere artikel 137 stk. 5).

Og dog.

Ligesom den hellige skrift kan traktaterne fortolkes. Det gør EU-dommerne i Luxembourg. I mindst fire tilfælde har Domstolen slået fast, at lønforhold og konfliktret ikke er en EU-fredet zone alligevel. De to vigtigste er:

1. Lønmodtagere må gerne strejke, men ikke for at forhindre virksomheders etablering (Viking Line-dommen).
2. Fagforeninger må gerne blokere arbejdspladser, men det må ikke ske med det formål at gennemtrumfe de faktisk gældende overenskomster (Laval-dommen).

Nr 3 og 4: Rüffert- og Luxembourg dommene

(…)

Sagen om Vejlegården

Fagforbundet 3F’s blokade af restauranten Vejlegården, som har indgået en aftale med Kristelig Fagforening (KRIFA), sætter nyt fokus på konfliktretten og EU. (…)
Venstre og Dansk Folkeparti har stillet et beslutningsforslag i Folketinget, som vil kunne få vide konsekvenser, hvis det skulle blive vedtaget som lov.
De to partier foreslår, at konfliktretten begrænses over for virksomheder, som har indgået en overenskomst med en “anden landsdækkende organisation”.
Det ville gøre blokaden af Vejlegården ulovlig.

Spørgsmålet er bare, hvordan “landsdækkende organisation” skal forstås. Er det i orden, hvis de ansatte har en landsdækkende polsk overenskomst, eller en lettisk, som det var tilfældet i Laval-sagen i Sverige?

»Nej, det er ikke i orden. Det kan vi selvfølgelig ikke godtage,« svarer Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti. »Der skulle have stået “landsdækkende dansk organisation” i forslaget. Det var en fejl at det ikke kom med«.
I følge Bøgsted er det nu usikkert, om forslaget vil blive genfremstillet i det ny folketingsår. Men, siger han, »jeg ved Ulla Tørnæs har sagt at det skal undersøges til bunds inden vi går videre,« siger DF’s arbejdsmarkedsordfører.

“Vi tager højde for kritikken”

Den udlægning bekræfter Venstres arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs:
»Vi sidder og lægger sidste hånd på en genfremstilling af forslaget. Der blev rejst en del kritik, som vi vil tage højde for«, siger hun til NOTAT.

Det vanskelige spørgsmål er, hvordan en bestemmelse, som sondrer mellem udenlandske og danske lønmodtagerorganisationer, vil kunne undgå at få EU-domstolen på nakken for ulovligt forskelsbehandling.

Det spørgsmål ønsker Ulla Tørnæs ikke at kommentere:
»Det vil jeg vende tilbage til,« siger hun til NOTAT.

Læs hele artiklen hos Notat – klik her!