fbpx Skip to content

Stop EUs rejsecirkus

I forbindelse med afstemninger om budget har et stort flertal i EU-parlamentet i dag vedtaget resolutioner, der kræver stop for parlamentets månedlige rejser frem og tilbage mellem Strasbourg og Bruxelles.

– Selv ikke en klar vedtagelse i EU-parlamentet stopper det økonomisk og miljømæssigt uforsvarlige rejsecirkus, så længe det er mejslet ind i EUs traktatgrundlag. Derfor opfordrer Folkebevægelsen mod EU endnu engang regeringen til at sætte spørgsmålet på dagsordenen, når nu alligevel tales så meget om traktatændringer, lyder den klare opfordring fra Folkebevægelsens EU-parlamentariker Søren Søndergaard.

Ønskes yderligere oplysninger eller kommentarer, så kontakt:
Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, på mobiltelefon 40 45 38 49 / e-mail: soren@folkebevaegelsen.dk
Ib Roslund, informationschef for Folkebevægelsen mod EU, på mobil 20 16 65 67 / ib@folkebevaegelsen.dk
Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K. Tlf. 35 36 37 40


Tekstten som EU-parlamentet i dag har vedtaget:

Parlamentets arbejdsformer

86. mener, at det som ethvert direkte valgt parlament bør have ret til at træffe afgørelse om sit hjemsted og sine arbejdsformer;

87. erklærer derfor, at Parlamentet selv bør træffe afgørelse om sit hjemsted og sine arbejdssteder for medlemmer og tjenestemænd;

88. opfordrer indtrængende de budgetmyndighedens to parter (Rådet og Parlamentet) til at rejse spørgsmålet om et fælles hjemsted og Parlamentets arbejdssteder for medlemmer og tjenestemænd under de kommende forhandlinger om den næste FFR for 2014-2020 for at opnå økonomiske besparelser og fremme en bæredygtig klima- og miljøvenlig løsning;

89. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at revidere spørgsmålet om Parlamentet hjemsted og arbejdssteder i forbindelse med den næste revision af traktaten ved at ændre protokol 6;

90. opfordrer i mellemtiden Rådet til at udarbejde en køreplan med Parlamentet med henblik på et fælles hjemsted og en mere effektiv anvendelse af Parlamentets arbejdssteder under hensyntagen til specifikke ajourførte tal med detaljer om udgifter til hvert arbejdssted og arbejdsforhold for ansatte samt økonomiske, samfundsmæssige og miljømæssige faktorer, der skal forelægges i en beretning inden 30. juni 2013;

91. foreslår, at aftalen mellem de luxembourgske myndigheder og Parlamentet om antallet af ansatte i Luxembourg bør revideres under hensyntagen til en revision af Parlamentets behov;

Back To Top