Søndergaard tiltrækker flere fans end nogensinde før
I løbet af de seneste par måneder har et voksende antallet af folk på Facebook, trykket “synes godt om” Folkebevægelsen’s parlamentariker, Søren Søndergaard.
Tidligere har Søndergaard haft omkring 6.000 såkaldte ‘fans’, men i det seneste stykke tid er det tal kommet op på over 8.500.
Af en politiker at være, lyder det måske ikke af meget. Men af en EU-politiker, er det rigtigt mange ‘fans’ og denne udvikling har gjort, at Søren Søndergaard nu er den af de tretten danskere, som sidder i EU-parlamentet, der har næstflest fans. Tidligere tilkom den plads Venstres Morten Løkkengaard, som med blot 7.000 ‘fans’ må se sig overhalet.
På toppen står stadig Dan Jørgensen, men hvis Søndergaards store tilstrømning fortsætter, så risikerer han, at Søndergaard giver ham baghjul og erobrer førertrøjen.