Naturen skal sælges

Mens enighed om et slutdokument for Rio+20, FN’s topmøde for bæredygtig udvikling i Rio, om verdens fremtid og bæredygtighed er nået, var det fra EU’s side marked, handel og vareliggørelse af naturen, der stod på EU’s dagsorden.

Ifølge EU skal bæredygtighed sikres gennem “grøn økonomi”, hvorigennem man vil sikre “grønne” vækst muligheder for bl.a. multinationale selskaber, ved at kommercialisere naturen og forplejningen heraf. Med andre ord søger EU at sikre naturen og det økologiske kredsløb ved at gøre rensning af vand, bestøvning af planter, beskyttelse af skove, regulering af klimaet m.m. til tjenesteydelser, “natur kapital”, der skal integreres på det de økonomiske markeder med en pris, der sikrer at naturens ressourcer bevares såvel som sikrer økonomisk gevinst.

Denne tilgang møder dog kritik fra flere vinkler:

Christophe Ventura fra den franske sammenslutning “Mémoire del luttes” [Memory of the struggles] skriver til Transform: “Langt fra at løse de mange kriser verden pt. står overfor, søger “grøn økonomi” ikke at løse de strukturelle årsager, der ligger til grund for ulighed og fattigdom, klimaforandringer og ødelæggelse af biodiversitet eller krisen i henhold til vandressourcer og de sundhedsmæssige konsekvenser i forbindelse med miljøforringelse. tvært imod vil disse blive yderligere forværret”.

Ligeledes advarede den tidligere bolivianske ambassadør, Pabla Solon, ved Corporate Europes debate omkring Rio+20 tidligere på måneden mod at “behandle naturen som en handelsvare, og gøre naturen genstand for markeds regler – og det er hvad Grøn økonomi handler om”. I henhold til at hele verden skulle tillægge sig den nordiske forbrugsmodel, tilføjer Solon: “vi ville skulle bruge otte planeter – vi må anerkende naturens love”