Økonomiprofessor: Traktat begrænser handlefrihed
Eurotraktaten – også kaldet finanspagten – får ikke kun pæne ord fra talerne, når Folketingets Europaudvalg i dag holder høring om den kl. 13.00-16.30 i Landstingssalen. Blandt talerne er nemlig økonomiprofessor Jesper Jespersen fra RUC, som i dag citeres for en klar kritik af traktaten i pressen.
“Økonomisk teori er skeptisk over finanspagten, fordi ØMU’en ikke er et såkaldt optimalt valutaområde. Finanspagten vil ikke løse nogle af de fundamentale problemer, som er indbygget i ØMU’en”, siger han bl.a. og peger på, at euroen omfatter Tyskland med stort overskud overfor udlandet og forgældede Grækenland, Spanien og Portugal.
“Det er svært at se fordelen ved at knytte sig til et valutaområde, som ikke er optimalt. Finanspagten vil begrænse den danske handlefrihed. Kickstarten i 90’erne kunne ikke have ladet sig gøre”, konstaterer Jesper Jespersen.
Læs mere om høringen – klik her!
Skriv under på kravet om folkeafstemning eller hent underskriftslister og skaf underskrifter – klik her!