Nedskæringerne i Grækenland virker ikke
– Vi har revideret væksten markant ned til minus seks procent i 2011 og minus 3 procent i 2012. Vi forventede, at 2011 blev et vendepunkt, når recessionen nåede bunden, efterfulgt af en langsom bedring. Men økonomien fortsætter med at være nedadgående. De håbede forbedringer i stemningen på markedet og i investeringsklimaet har ikke vist sig, siger Den Internationale Valutafonds (IMF) vicedirektør for den europæiske afdeling, Poul Thomsen, til Politiken.
Udtalelsen falder på baggrund af en rapport fra IMF, der tegner et dystert billede af Grækenlands økonomi efter indførslen af de EU-dikterede nedskæringer. Rapporten anbefaler, at der lempes på nedskæringspolitikken, dels fordi den ikke virker, dels fordi den har for omfattende sociale konsekvenser.
IMF er sammen med Den Europæiske Centralbank og EU en af de største långivere til Grækenland.
Læs hele rapporten her