Thornings ja i strid med euro-undtagelse
Danmarks statsminister Helle Thorning-Schmidt har overfor dansk presse sagt, at hun ikke har tilsluttet Danmark den nye aftale for eurolandene om en strammere EU-kontrol med landenes økonomiske politik.
Men af det officielle dokument fra topmødet i Bruxelles fremgår det klart at:
”Stats- og regeringscheferne i Bulgarien, Danmark, Letland, Litauen, Polen og Rumænien tilkendegav, at de agter at deltage i processen. Stats- og regeringscheferne for Den Tjekkiske Republik og Sverige vil høre deres parlamenter, før de tager stilling.”
Og EU-præsident Herman van Rompuys siger i sin udtalelse fra topmødet:
“17 medlemmer af euroområdet plus 6 andre vil indgå en mellemstatslig traktat. To andre lande endnu ikke har mandat til at deltage.”
– Har Folketinget givet Helle Thorning-Schmidt mandat til at sige ja til deltagelse i ny euroklub? Og hvorfor har statsministeren ikke fulgt det svenske eksempel? spørger MEP Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen og konstaterer, at statsministerens tilsagn både er i strid med den danske euro-undtagelse og med respekt for demokratiet.
– Hvis det officielle dokument ikke gengiver Danmarks holdning korrekt, må statsministeren straks bede om et dementi.
SENESTE UDVIKLING: Statsministeren dementerede fredag eftermiddag og fik ændret formuleringen i topmøde-dokumentet. Men hun ønsker stadig dansk tilslutning.
Læs det officielle dokument om eurolandenes aftale – klik her!
Læs EU-præsident Herman van Rompuys udtalelse – klik her!
Ønskes yderligere oplysninger eller kommentarer, så kontakt:
Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, på mobiltelefon 40 45 38 49 / e-mail: soren@folkebevaegelsen.dk
Ib Roslund, informationschef for Folkebevægelsen mod EU, på mobil 20 16 65 67 / ib@folkebevaegelsen.dk
Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K. Tlf. 35 36 37 40