Ny EU-skandale: Fejludbetalingerne stiger!
Sidste år ved denne tid kunne EU-kommissionen dårligt få armene ned. Den Europæiske Revisionsrets beretning viste et fald i fejludbetalingerne fra EU i regnskabsåret 2009. Den ansvarlige kommissær, Semeta, hævdede, at det var et resultat af Kommissionens indsats.
I dag ”“ torsdag den 10. november kl. 9.00 ”“ blev Den Europæiske Revisionsrets beretning for 2010 så offentliggjort. Og den anslår at 3,7% af EU’s udbetalinger på 122,2 milliarder euro skete på et forkert grundlag. Det er en stigning fra 3,3 i 2009.
Værst ser det ud inden for ”Samhørighed, energi og transport”, hvor ikke mindre end 7.7% af udbetalingerne var fejlagtige. I 2010 udbetalt det område 40,6 mia. euro.
Som konklusion i sin revisionserklæring skriver Revisionsretten, at de forhold der afdækkes ”er så væsentlige, at det er Rettens opfattelse, at de betalinger, der ligger til grund for 2010-regnskabet, er væsentligt fejlbehæftede”.
Folkebevægelsens EU-parlamentariker, Søren Søndergaard, som er koordinator i EU-parlamentets Budgetkontroludvalg, siger:
– Det er en hån overfor skatteborgerne, at milliarder af EU-penge udbetales i strid med reglerne. Og det er direkte en skandale, at fejludbetalingerne vokser. Der er simpelthen noget grundlæggende galt i EU.
– Sidste år pralede Kommissær Semata med, at det gik lidt bedre med fejludbetalingerne og gav EU-kommissionen æren. Men hvem har så ansvaret for, at det nu igen går den forkerte vej? Mon der er nogen i Kommissionen, som tør påtage sig dét ansvar, spørger Søren Søndergaard.
Søren Søndergaard kan kontaktes på (00 45) 40 45 38 49.
Læs Søren Søndergaards tale til årsbertningen for 2009 – klik her!
Revisionsrettens beretning for 2010 kan fra torsdag den 10. november kl. 9.00 findes på Revisionsrettens hjemmeside: www.eca.europa.eu