EU-våben undertrykker arabisk forår

Amnestys rapport afdækker våbeneksport i perioden 2005 – 2010 til Bahrain, Egypten, Libyen, Syrien and Yemen. I følge rapporten er USA og Rusland de største syndere, men EU følger tæt efter.

Ifølge rapporten har Belgien, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Slovakiet, Spanien, Tyskland og Østrig alle solgt våben til regimer, der har slået hårdt ned på folkelige protester siden starten af det arabiske forår.

Især til Libyen har EU-medlemsstaterne været storleverandører, og – udover Rusland – tegner Italien og Frankrig sig for størstedelen af Libyens våbenimport. Libyen var fra 1992 og frem til 2003 underlagt en våbenembargo, men med ophævelsen i 2003 begyndte salget af våben til Libyen på ny – de våben som senere blev brugt med libyske oprørere og udenlandske luftstyrker, heriblandt franske og italienske fly.

Våbensalget til de undertrykkende regimer står i kontrast til EU’s begejstring for det arabiske forår. Et overvejende flertal af EU-parlamentarikerne har for nylig nomineret det arabiske forår til EU-parlamentets frihedspris, Sakharov-prisen og gentagende gange har EU’s statsledere udtrykt deres støtte til de mennesker, der kæmper for demokrati i Nordafrika og Mellemøsten.

Men tilsyneladende strider våbensalget til de tvivlsomme regimer ikke blot mod statsledernes støtte til det arabiske forår. Ifølge andet kriterium EU’s ‘ code of conduct ‘ for våbeneksport, må medlemsstaterne “ikke udstede en eksportlicens, hvis der er en klar risiko for, at den foreslåede handel, vil blive brug til intern repression.”

Om der har været en risiko for repression af befolkningerne i perioden 2005-2010 er uvist, men Amnesty peger på et konkret tilfælde, hvor Spanien har udeladt at foretage en vurdering af risikoen for menneskerettighedskrænkelser i et modtagerland.

I Folkebevægelsen mod EU vækker Amnestys rapport forargelse:

– Hykleriet er åbenlyst. På den ene side hævder man at støtte de arabiske befolkningers kamp for demokrati, på den anden side sælger man våben til de undertrykkere, der vil bevare magten for enhver pris. Det viser endnu engang, at der i EU er en verden til forskel på ord og handling, siger MEP Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen.