Grækenland hårdt ramt af EU-nedskæringer

EU’s mange redningspakker til Grækenland er alle kommet med betingelsen om, at Grækenland skulle gennemføre en omfattende sparepolitik for at få styre på de offentlige budgetter.

Konsekvenserne af sparepolitikken begynder nu at vise sig. Massive nedskæringer i sundhedsvæsenet har ført til, at almindelige græske statsborgere nu må gå til NGO’er som Medicens du Monde (Verdens Læger), der oprindeligt havde til formål at behandle emigranter, som står udenfor sundhedsvæsenet. Hos NGO’erne oplever man nu, at grækerne nu udgør en tredjedel af patienterne mod blot en tiendedel i 2010.

Det er blandt andet lukningen af hospitaler og nedlægningen af sengepladser samt en fem euro betalingsafgift for at komme på hospitalet, der får grækerne til at gå til NGO’erne. For en familie, der har mistet sin understøttelse, er fem euro mange penge, og for mange pensionister, hvis pension er sænket fra 700 til 500 euro, er medicinudgifter blevet en uoverkommelig post på budgettet.

Og det er ikke kun problemer med adgangen til sundhedsvæsenet, der får NGO’erne til at råbe vagt i gevær. NGO’en, Medecins du Monde, udtaler, at hungersnød er vendt tilbage til Grækenland. Det er ikke længere kun emigranter, der er fejl- og underernærede, men også græske statsborgere, der har problemer med at brødføde sig selv og deres familier.

De massive offentlige besparelser har flere gange ført til brede folkelige demonstrationer og uroligheder i Grækenland. Så sent som i går kom det til voldsomme uroligheder mellem politi og demonstranter i centrum af Athen.

Men ikke kun almindelige borgere er påvirket af nedskæringerne. Også de græske regeringskontorer synes at være mærket af EU’s sparepolitik kan Grækenlands Premierminister, George Papandreou skulle ifølge Financial Times Deutschland overveje at opsige sit job. Papandreou, der er leder af en socialdemokratisk regering, skulle eftersigende have sagt, at han føler sig magtesløs, og at “Grækenland ikke har indflydelse på noget”.