Hul igennem til EU for undertrykkende regimer
EU indgår nu aftaler på energiområdet på medlemslandenes vegne uden hensyntagen til menneskerettigheder og undertrykkelse af befolkningerne i de olie- og gasproducerende lande. Forhandlingerne er startet med de første, og der kommer flere til i fremtiden.
Mandag d. 12. september vedtog Rådet at give Kommissionen dette forhandlingsmandat, og forhandlingerne blev sat i gang med det samme, i første omgang med Aserbajdsjan og Turkmenistan. Begge landes regimer har store problemer med at overholde de mest basale rettigheder for deres egne befolkninger, og der foregår udbredt undertrykkelse og forfølgelse af politiske modstandere og anderledes tænkende.
Menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch rapporterer om adskillige tilfælde af forfølgelse i Aserbajdsjan, hvor menneskerettighedsforkæmpere, journalister og kritikere af Præsident Aliyevs styre fængsles efter tvivlsomme retssager, og boliger rives ned uden varsel for at gøre plads til Aliyevs prestigebyggerier i hovedstaden Baku.
I Turkmenistan er situationen ikke bedre. Der er ifølge Human Rights Watch tale om “et af de mest undertrykkende og lukkede lande i verden”, hvor tortur ifølge FN er udbredt, og hvor civilsamfundet lever under et voldsomt tryk fra magthaverne.
Alt dette ved EU godt. I øjeblikket behandler EU-parlamentet en rapport om Centralasien, hvor Parlamentets udenrigsudvalg gør opmærksom på, at Turkmenistan ikke opfylder nogen af de krav om rettigheder og demokrati, EU har sat for at fortsætte forhandlingerne om en handelsaftale. Og de øvrige centralasiatiske lande har også lang vej endnu, før de lever op til kravene.
På trods af alt dette er der altså nu åbnet for, at Aserbajdsjan og Turkmenistan skal levere gas til EU via en rørledning, der går syd om Rusland og Ukraine og skal levere gas til især den sydlige del af Europa. Og ifølge Europaministeren for EUs formandsland Polen, Mikolaj Dowgielewicz, er det meningen, at EUs aftale med Aserbajdsjan og Turkmenistan skal være den første af flere energiaftaler med de centralasiatiske lande.
Jens Andersen