Barroso advarer om alvorlig eurokrise
”Udviklingen på markedet for statsobligationer for Italien, Spanien og andre medlemsstater i euroområdet giver anledning til dyb bekymring. Selv om disse udviklinger er klart uberettigede på grundlag af økonomiske og budgetmæssige nøgletal og den seneste indsats i disse medlemsstater, så afspejler de en voksende skepsis blandt investorer omkring euroområdets evne til at reagere på udviklingen i krisen. Markederne er endnu ikke overbevist om, at vi tager de nødvendige skridt til at løse krisen.”
Sådan skriver formanden for EU-Kommissionen José Manuel Barroso torsdag i et brev til EU-landenes stats- og regeringschefer og konstaterer bl.a.:
”Uanset årsagerne til den manglende succes, er det klart, at vi ikke længere arbejder med en krise udelukkende i euro-områdets periferi”.
Barroso opfordrer til at styrke krisestyringsmekanismerne ”“ herunder EFSF-fonden som giver lån til kriseramte lande. Og han lover, at Kommissionen er ”parat til at bidrage til en forbedring af arbejdsmetoder og krisestyring i euroområdet”.
Hvad sådanne ”forbedringer” kan betyde, viser den seneste tids kommentarer fra Tysklands finansminister Wolfgang Schaüble noget om. Han taler for begrænsninger af suveræniteten for kriseramte lande og for hurtigere sanktioner overfor lande, der har større underskud end euro-reglerne tillader (hvilket Tyskland selv havde i 2002-2003).
Læs mere hos bl.a.:
EUObserver.com ”“ klik her!