Ny lånepakke for 812 milliarder kroner
Finansverdenen holdt vejret indtil eurolandenes krisetopmøde var overstået i går. Grækenlands fortsat eskalerende krise trods flere hidtidige lånepakker har fået eurolandet hårfint tæt på randen af at gå statsbankerot, hvilket vil få meget alvorlige konsekvenser for hele eurozonen.
Topmødet besluttede, at Grækenland skal tilbydes en “ekstraordinær og unik løsning”, som det hedder i topmødeerklæringen, i form af en ny lånepakke for i alt 109 milliarder euro (812 milliarder kroner) fra EU, IMF og frivillige bidrag fra bankerne. Sidstnævnte ventes at bidrage med 37 milliarder euro. Lånene skal have en løbetid på 15-30 år og en rente på 3,5 pct., hvilket uden tvivl en betydeligt lavere end de renter bankerne hidtil har kunnet profitere på at trække ud af det kriseramte land. Det er i høj grad den græske regerings lån i disse banker, som lånepakken skal bruges til at betale tilbage…
Pengene fra EU skal komme fra European Financial Stability Facility (EFSF), som er EUs særlige kriseredningsfond, der blev oprettet i maj 2010. EFSF har desuden fået mulighed for at opkøbe statsobligationer, som EUs centralbank ECB ikke længere vil. EFSF har i det hele taget fået mere fleksibilitet.
Men er problemerne så løst?
“Det er let nok at sige, at redningsfonden får øget fleksibilitet, men hvis fonden ikke får midler nok, så rækker fleksibiliteten ikke ret langt, og så tror jeg ikke, at der er sat punktum,« lyder vurderingen fra Jens Nordvig, direktør for valutaanalyse i investeringsbanken Nomura, i følge Berlingske til Bloomberg.