Afvikling af euroen må påbegyndes
Torsdag skal eurolandenes regeringsledere mødes for at diskutere nye tiltag for at modvirke den fortsatte eskalering af gældskrisen i bl.a. Grækenland og Italien. Folkebevægelsen mod EU er ligesom mange økonomer skeptisk overfor effekten af de påtænkte tiltag.
– Krisen har spredt sig og regeringslederne bør tage situationen alvorligt. I stedet for forsøgene på at slukke skovbrande med en vandkande, så bør de forholde sig til det reelle problem: At man ikke kan skære lande med forskellige økonomier over samme læst, udtaler Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.
– Reel solidaritet med Grækenland handler om, at hjælpe dem til at komme ud af euroen på en ordnet og fornuftig måde, så de ikke fuldstændig kollapser. Topmødet bør også diskutere, hvordan det kuldsejlede prestigeprojekt – euroen – kan afvikles.
Ønskes yderligere oplysninger, så kontakt:
Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, på mobiltelefon 40 45 38 49 / e-mail: soren@folkebevaegelsen.dk
Ib Roslund, informationschef for Folkebevægelsen mod EU, på mobil 20 16 65 67 / ib@folkebevaegelsen.dk
Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K. Tlf. 35 36 37 40