Agurkepanik eller mangel på kontrol
Snart en måned efter udbruddet af den farlige VTEC-bakterie har myndighederne stadig ikke fundet smittekilden. Længe mente man, at bakterien var blevet spredt rundt i Europa gennem spanske agurker. Dette resulterede i den såkaldte agurkepanik, hvor agurker blev kasseret af supermarkederne i hele Europa. Senere har det vist sig at smitten ikke stammer fra spanske agurker og man kan stadig ikke fastslå præcis, hvor smitten stammer fra. Foreløbig har VTEC-bakterien smittet flere end 2.000 mennesker og kostet 25 livet.
EU-parlamentariker fra GUE/NGL-gruppen (som Søren Søndergaard er tilknyttet) kritiserer EU for ikke hurtigere at finde smittekilden. De mener, at den lange periode uden viden om, hvor smitten stammer fra, skyldes EU’s mangel på kontrol og viden om europæiske varers oprindelsesland. Samtidig kritiseres EU’s fødevarekontrolsystem for mangel på pålidelighed. Viden om producenter og oprindelsesland er essentiel for fødevares sikkerhed, særligt i et system som EU, hvor fødevarerne helt uhindret kan passere grænserne – og hvor der hersker et princip om, at hvad der er godt i et EU-land er godt i alle EU-lande.
VTEC-udbruddet er ikke den første fødevarekrise i Europa. For under et halv siden stod EU overfor dioxin-skandalen. Her der blev fundet dioxin fra forgiftet foder, i kyllinger flere steder i Europa. Her lovede EU-kommissionen, at man med strengere lovgivning nu ville få styr på fødevarekontrolsystemet – men blot fire måneder senere står EU nu overfor endnu en skandale.