EU indfører sanktioner mod Syrien

EU-sanktionerne gennemføres efter regimets brutale reaktion mod regeringskritiske demonstranter, der indtil videre har dræbt 500 mennesker. Demonstranterne er, som i mange andre Nordafrikanske og mellemøstlige lande, gået på gaden med krav om politisk frihed. Derudover kræver demonstranterne et opgør med den omfattende korruption der har medført, at regeringen og dens tætte kreds af allierede, har ophobet rigdomme. Det står i skarp kontrast til det stigende økonomiske pres, som den jævne befolkning oplever i hverdagen.

Sanktionerne forsøger at ramme den tætte inderkreds gennem en fastfrysning af deres midler, såfremt de opdages i EU’s banksystem. Udover fastfrysningen af midler indebærer sanktionerne også en våbenembargo.

EU’s fastfrysning af privatpersoners midler er set før med sanktionerne mod Zimbabwe. Det er imidlertid begrænset, hvor stor en effekt sanktionerne reelt har, da pengene blot kan flyttes til banker i andre geografiske områder end EU.
Syrien får yderligere størstedelen af sine våben fra ikke-EU lande. Spørgsmålet er derfor om EU’s sanktioner går langt nok, hvis EU virkelig vil modarbejde regimet og støtte op om befolkningens krav.