EU undergraver demokratiet

Artikel i uddelingsavisen “EU angriber
velfærden
og demokratiet”

Magten fosser fra Folketinget til EU.
Når mellem 60 og 80 procent af gældende
lovgivning herhjemme stammer
fra EU, så har det naturligvis betydning
for demokratiet. Det har det, fordi de folkevalgte
politikere i Folketinget får mindre
og mindre at skulle have sagt, men
også fordi, at EU grundlæggende er udemokratisk.
Demokrati handler ikke bare om at
vælge politikere hvert 4 år. Demokrati
handler om, at befolkningen følger med
og blander sig i debatten og derved påvirker
politikerne og afsætter dem, som
træffer upopulære beslutninger. Dette er
næsten umuligt i EU.

Langt de fleste beslutninger i EU tages
af embedsmænd i Kommissionen og Ministerrådet
via den såkaldte komitologiprocedure,
hvor komiteer sættes til at udfylde
reglerne i de love, som parlamentet
og Ministerrådet vedtager. Op mod 90
procent af alle EU-regler laves på denne
måde uden at befolkningen eller kritiske
medier har mulighed for at påvirke processen
før, at det er for sent.
Læg dertil at det kun er embedsmændene i Kommissionen, som har ret til at
foreslå nye love, og at det er sjældent, at
Kommissionen inddrager lønmodtager –
organisationer eller forbruger- og miljø –
organisationer i de arbejdsgrupper, der
forbereder lovene. Til gengæld er erhvervsinteresserne
massivt tilstede.
Eksempelvis er det kommet frem via EUmagasinet
Notat, at det rådgivende udvalg
om tobak har haft 12 repræsentanter
fra tobaksavlerne, 6 fra tobaksindustrien,
6 fra handelen, en fra forbrugerne, en fra
fagbevægelsen, men ingen overhovedet
fra sundhedsvæsenerne i EU. På den måde
har snævre erhvervsinteresser mulighed
for at påvirke beslutningerne langt
bedre end befolkningen og kritiske organisationer
har det.

Men det stopper ikke her. Også måden
som EU lovgiver, er helt skæv. Selve grundideen
med demokrati er, at befolkningen
kan vælge nogle politikere, som de har tillid
til, og ikke mindst afsætte dem igen,
hvis de laver nogle love, som flertallet er
uenige i. Så kan nye politikere vælges og
lovene laves om. Sådan fungerer det bare
ikke i EU, hvor en meget stor del af lovgivningen
vedtages med flertalsafgørelser.
Lad os lave et eksempel. Hvis en dansk
regering nede i EU stemmer for en ny lov,
som er rasende upopulær herhjemme, og
loven vedtages, så kan vi ikke bare vælge
nogen nye politikere, der kan ændre loven
ved næste Folketing. Så bestemmer
EU, og kun Kommissionen kan stille et
nyt forslag. Vi kan godt vælge nogle nye
politikere herhjemme, men vi kan ikke
ændre loven igen. På den måde sættes demokratiet
ud af kraft.