Uenighed om atomkraft-stresstests
EU’s medlemslande er splittet på spørgsmålet om, hvad omfanget af EU’s stresstests af atomkraftværker skal være. Mens Østrig, forskellige miljøorganisationer og flere medlemmer af EU-parlamentet ønsker, at kraftværkerne skal teste mod terrorangreb, mener medlemslande som Frankrig, at yderligere krav til indholdet af stresstestene vil betyde lukning af ellers velfungerende atomkraftværker.
Efter uheldene i Japan, er der igen fokus på sikkerheden omkring atomkraftværker i EU Af det nuværende udkast til kriterier for stresstestene fremgår det, at atomkraftværkerne skal kunne modstå ekstreme naturkatastrofer, men ikke at de også skal kunne modstå terrorangreb. Den endelige beslutning forventes at blive taget i løbet næste uge.