fbpx Skip to content

Folkeafstemning om Europagten nu!

Stop angrebet på
lønmodtagerne

– kommentar i Nyhedsbrevet fra Folkebevægelsens faglige udvalg

Af Søren Søndergaard,
medlem af EU-parlamentet

EU-lederne havde travlt, da de mødtes
til topmøde i slutningen af marts. På
papiret handlede det om at redde det
skrantende euro-projekt og forbedre
konkurrenceevnen. Men reelt handlede
det om nye angreb på lønmodtagerne.
Topmødet vedtog en række initiativer,
herunder den såkaldte Europagt.
Eller ”Europlus-pagten”, som en vittig
hund fik den omdøbt til på topmødet.
Den røde tråd i disse initiativer er,
at det er lønmodtagerne, som skal betale
for krisen. Det fremgår tydeligt af
nogle af de konkrete forslag til tiltag.
Som eksempler kan nævnes:
– stram overvågning af lønudviklingen,
ikke mindst i den offentlige
sektor,
– mere privatisering og liberalisering,
– begrænsning af efterlønsordninger
og forhøjelse af pensionsalderen.

Samtidig med at disse forslag blev behandlet,
demonstrerede titusinder af
arbejdere udenfor. I det hele taget har
den europæiske fagbevægelse været
klar i sin afstandtagen. Formanden for
europæisk LO, John Monks, sendte et
brev direkte til hver EU-parlamentariker,
hvori han advarede om at ændringerne
”vil åbne en dør for nedskæringsforslag”.
I vores naboland blokerede et flertal
i Riksdagen for regeringens ønske om
at tilslutte Sverige til Europagten. Flertallet
bestod bl.a. af Socialdemokraterne
og Venstrepartiet, som blev bakket
op af den svenske fagbevægelse.
Anderledes i Danmark, hvor S og
SF godkendte topmøde-resultatet. De
blev tilsyneladende beroliget af en
”garanti” fra statsministeren om, at
EU ikke uden videre kan gennemtvinge
konkrete forringelser i Danmark.
Og det er såmænd rigtigt. Til gengæld
har topmødet skabt nogle permanente
strukturer, hvor landene løbende skal
stå til ansvar for om de nu har forringet
lønmodtagernes forhold nok til at
leve op til den fælles målsætning om
”forbedret konkurrenceevne”.
Hvordan det kommer til at foregå,
fik S og SF at føle umiddelbart efter,
at de havde fået deres ”garanti”. Lars
Løkke kastede sig ud i et voldsomt angreb
på S-SFs økonomiske plan, som
han erklærede i direkte modstrid med
Europagtens målsætninger: ”Har man
sagt A, må man også sige B”, erklærede
han.

Sådan tegner fremtiden sig. Ethvert
forslag fra politisk eller fagligt hold,
som ikke forbedrer konkurrenceevnen,
hvilket vil sige virksomhedernes
overskud, vil blive mødt med anklagen
om ikke at lever op til de indgåede
forpligtigelser, som ligger i bl.a. Europagten.
Dette er naturligvis en uacceptabel
indblanding i den politiske
diskussion i Danmark og i den danske
arbejdsmarkedsmodel.
Derfor må alle lønmodtagere sige
NEJ til Europagten og bakke op om,
at den sendes til folkeafstemning nu!

Back To Top