EU angriber velfærden og demokratiet
– For få uger siden vedtog regeringen sammen med Socialdemokraterne, SF og De Radikale, at Danmark skulle tilslutte sig den nye Europagt og beslutningen blev hastet igennem uden nogen reel mulighed for en folkelig debat. Nu skal EU også kunne blande sig i, om lønningerne i det offentlige er for høje, om hvornår danskerne skal på pension, eller hvordan vi skruer skattesystemet sammen herhjemme, skriver MEP Søren Søndergaard på forsiden og tilføjer bl.a.:
– Når EU bestemmer mere og mere, så har det også betydning for demokratiet herhjemme. Beslutningerne flyttes væk fra befolkningen og Folketinget og ind i EUs snørklede gange uden at mediernes dækning eller den politiske debat med venner, kollegaer og naboer flytter med. Dermed lider demokratiet skade.
I avisen fortæller talspersonerne Ditte Staun og Rina Ronja Kari hvorfor Danmarks retslige og militære EU-undtagelser bør bevares. Ole Krarup og Niels Hausgaard fortæller, hvorfor de stiller regeringen til ansvar for manglende folkeafstemning om Lissabon-traktaten. Og meget mere.
Bestil avisen til uddeling via hjemmesiden – klik her – eller på telefon 35 36 37 40.