S: Nej til fagbevægelse og ja til traktatændring
Torsdag skal EU-parlamentet stemme om forslaget om en ændring af Lissabon-traktaten, der skal bane vej for en såkaldt krisestyringsmekanisme.
“Den foreslåede traktatændring vil åbne dørens for nedskæringer og selvom vi går ind for bedre økonomisk styring, så er det intet positivt i de foreliggende forslag”, skriver generalsekretæren for den europæiske faglige sammenslutning EFS (forkortet ETUC på engelsk) John Monks i et personligt brev til hver enkelt parlamentsmedlem, som opfordres til at stemme nej til traktatændring, som EFS ser i sammenhæng med europagten og kommissionens seks direktivforslag om økonomisk styring.
MEP Ole Christensen (S) fortæller til Fagbevægelsen mod Unionens nyhedsportal eufagligt.dk, at de danske socialdemokrater ikke vil følge opfordringen fra EFS, men derimod stemme ja til traktatændringen.
“Jeg vil ikke anbefale at stemme nej til traktatændringen på torsdag. Nu er jeg ikke ansat af John Monks, men valgt af danske og nordjyske vælgere. Og det der ofte sker, er jo, at selvom vi har højredrejning i EU, så opnår vi tit at skabe en balance i forslagene i parlamentet. De kommer med nogle tåbelige forslag, men der er en vilje i parlamentet til alligevel at skabe en balance, det sker også her,” siger Ole Christensen.
“Folkebevægelsen mod EU stemmer nej til traktatændring i parlamentet. Hele lovkomplekset peger kun i en retning: Nedskæringer og forringede lønvilkår”, siger MEP Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU.
Søren Søndergaard er enig med EFS i, at forslagene skal ses som en sammenhæng.
“Topmødet har tre beslutninger, som hænger nøje sammen og som understøtter hinanden. Nemlig en traktatændring, en Euro-pagt og en ”six-pack” af direktiver fra kommissionen. Og alle tre peger kun i en retning. Konkurrencekraften skal i spidsen og det skal ske ved at skære i den offentlige sektor og ved lønpres og højere pensionsalder. Det er de elementer, der skal kigges på,” siger han på eufagligt.dk
Læs mere hos Fagbevægelsen mod Unionen…
S vil ikke følge EFS – klik her!
Nej til EU’s økonomiske korset – klik her!