Danmark som foregangsland i kamp mod menneskehandel
Efter at rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg har udtrykt bekymring for, at ”samarbejdet med de andre medlemslande kan blive vanskeligere”, når EUs direktiv om menneskehandel træder i kraft, er EU-begejstrede politikere gået i offensiven med en påstand om, at den danske retsundtagelse svækker eller direkte forhindrer indsatsen mod menneskehandel.
– Indsats mod menneskehandel skal selvfølgelig være grænseoverskridende. Danmark har allerede forbud mod menneskehandel og deltager i internationalt samarbejde mod menneskehandel via bl.a. FN. Det skal vi ikke bare fortsætte med – Danmark skal gå foran i den internationale kamp mod menneskehandel, siger Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.
– EUs direktiv om menneskehandel er et skridt i denne kamp, som jeg bestemt ikke vil modsætte mig i EU-parlamentet. Tværtimod vil jeg opfordre regeringen og Folketinget til straks at skaffe Danmark en parallelaftale med EU på området. Hvis ja-politikerne ikke vil gøre det, er det dem ”“ og ikke retsundtagelsen ”“ som spænder ben for politiet.
Ønskes yderligere oplysninger, så kontakt:
Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, på mobiltelefon 40 45 38 49 / e-mail: soren@folkebevaegelsen.dk
Ib Roslund, informationschef for Folkebevægelsen mod EU, på mobil 20 16 65 67 / ib@folkebevaegelsen.dk
Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K. Tlf. 35 36 37 40