Carl Bildt: EU har fejlet overfor Tunesien
EUOBSERVER.COM: [uddrag ] Sveriges udenrigsminister og tidligere premierminister, Carl Bildt, har betegnet EU’s Nordafrika-strategi som en demokratisk fiasko i kølvandet på Tunesiens “Jasmin revolution”, hvor den mangeårige diktator, præsident Zine el Abidine Ben Ali er blevet tvunget i eksil af folkelige protester.
“Samarbejdet med landene syd for Middelhavet er især vigtigt for gradvist at åbne deres politiske og økonomiske systemer med henblik på at give de unge håb og muligheder for fremtiden … I Tunesiens tilfælde er det helt indlysende, at det mislykkedes, “skrev han i sin blog i weekenden.
Bildt forsvarer EUs støtte til økonomisk liberalisering i Nordafrika, men kritiserer EUs politik for at vende det blinde øje til overgreb på menneskerettigheder.
“Tunesien har haft en associeringsaftale med EU siden 1995 og er det eneste af landene syd for Middelhavet, som har en frihandelsaftale med EU om industrivarer. Utvivlsomt har dette været vigtigt for den økonomiske udvikling, “sagde han. “Men set i bakspejlet, er det rimeligt at spørge, om vi har været tilstrækkeligt solide i kravene om respekt også for de demokratiske rettigheder i Tunesien.”
Læs hele artiklen – klik her!