Kampen mod pensionsreformer forsætter
De planlagte protester kan være en prøve for bevægelsens forsatte styrke, efter tre af de i alt 12 nationale olieraffinaderier stemte for at afslutte deres strejke og en strejke blandt skraldemændene i byen Marseille er blevet suspenderet og afsluttes på tirsdag.
De studerende som har ferie i næste uge, planlægger i stedet for at slappe af en række protestmarcher rundt om i landet, for at vise deres utilfredshed med den planlagte forhøjelse af pensionsalderen.
Det forventes at Parlamentet afholder den sidste afstemning om pensionsreformen på onsdag. Den franske præsident Nicolas Sarkozy håber i den forbindelse at en afsluttet afstemning og den 10-dage lange skoleferie vil svække protesterne, men de franske studerende har altså i sinde at bevise det modsatte.
Mange brændstofdepoter blev ryddet for blokader tidligere på ugen og energiminister Jean-Louis Borloo siger, at 80 procent af landets benzinstationer igen vil være operationelle på tirsdag. Imidlertid er 7 af landets olieraffinaderier stadig lukket pga. strejker, hvoraf seks næsten er løbet tør for benzin og diesel. Det vurderes at medmindre disse raffinaderier genåbnes, vil Frankrig opleve en endnu mere alvorlig brændstofkrise i slutningen af ugen.
Fagforeningerne har planlagt generalstrejke torsdag i næste uge og har proklameret, at endnu en generalstrejke vil finde sted d. 6. november, hvis ikke Sarkozy dropper sine pensionsreformerne.