Espersen åben for nye EU-afgifter
Udenrigsminister Lene Espersen (V) afviste i dag i et samråd i Folketingets Europaudvalg, at hun gik ind for direkte EU-skat opkrævet af EU. Men samtidig åbnede hun op for nye EU-afgifter. Samrådet fandt sted på baggrund af spørgsmål til ministeren stillet af MEP Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU, der ikke er tilfreds med ministerens meldinger.
– Samrådet var en ren tilståelsessag. Lene Espersen er tydeligvis parat til at opkræve nye afgifter af befolkningen til EU. Om det så kaldes en skat eller en afgift er næppe afgørende for den befolkning, som skal betale. Det korte af det lange er, at EU fremover vil få en større del af sine indtægter dækket direkte og udenom en beslutning i de nationale parlamenter. Og det er demokratisk set stærkt betænkeligt, udtaler Søren Søndergaard, som opfordrer Folketinget til at afvise flere EU-skatter eller afgifter.
Vil du have flere oplysninger eller kommentarer, så kontakt:
Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, på mobiltelefon 40 45 38 49 / e-mail: soren@folkebevaegelsen.dk
Ib Roslund, informationschef for Folkebevægelsen mod EU, på mobil 20 16 65 67 / ib@folkebevaegelsen.dk
Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K. Tlf. 35 36 37 40.