EU ikke løsningen på kvindehandel
Socialdemokratiets medlem af EU-parlamentet Britta Thomsen spreder for tiden det synspunkt, at EU er nødvendigt for bekæmpelsen af international kvindehandel – senest i majnummeret af Hus Forbi. Men foruden folkelige organisationer er der allerede et samarbejde imod menneskehandel i Europarådet (der tæller 47 lande mod EUs kun 27), Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd, det internationale politisamarbejde Interpol, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) samt FN-organerne International Police Task Force og UNODC.
Vi må også se på, hvad der (ofte) er årsag til den fattigdom og undertrykkelse, som ligger bag menneskehandel over landegrænser. Her tillader netop EU -systemet salg af torturredskaber og våben til diktaturer; EU har toldmure og udbyttende dumpingstøtte til priser på EU -varer solgt til u-lande; EU -systemet er ofte ligeglad med EU-firmaers overgreb på tredjelandes mennesker og natur; EU kræver liberalisering af fattige landes tjenesteydelser og produktion. Og så videre.
Britta Thomsen hylder et direktivforslag fra EU-Kommissionen, men mener, at det på ét punkt er for slapt: Forslaget kræver ikke, at sexkunder, der er vidende om, at sexarbejderen er offer for menneskehandel, skal kunne straffes – dette er op til hvert enkelt medlemsland. Som Britta Thomsen påpeger, er mange sexkunder rystende ligeglade med kvindens baggrund, men ‘ mange’ er ikke ‘ alle’, og det kan være uhyre svært at bevise, om sexkunden var i god tro. Britta Thomsen er derfor ude i en juridisk gråzone, som vi er nødt til at debattere.
I Folkebevægelsen mod EU kan vi bevidne, at når man i Norge hører om danske EU-tilhængere, der siger, at vi ikke kan stoppe kvindehandel uden EU , så grines der. Norge, som står uden for den Europæiske Union, gør masser imod kvindehandel, og det virker. Norge har så også forbudt prostitution, hvad der jo er argumenter for og imod, men de har i hvert fald en række redskaber. Genindførelse af grænsekontrollen, sådan som Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Enhedslisten har foreslået, vil klart udgøre en del af bekæmpelsen.
Dansk politi kan endvidere godt udveksle oplysninger med andre EU-lande, selvom vi har retsundtagelsen. Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg udtalte 24. november 2009 til Politiken, at ‘ det er ikke sådan, at vi pludselig ikke længere kan udveksle oplysninger med andre lande. Vi har nogle gamle konventioner, der stadig kan bruges’. Andet vil da også være vanvid.
Er der politikere, som vil have alt ind under EU og holde andre bort fra vital kommunikation med EU-lande – ja, så er det udtryk for en syg EU-nationalisme.
Og vil vi være i sådan en klub?
