Det slår EU-kommissionen fast i det såkaldte konkurrencekompas, som Kommissionen offentliggjorde onsdag den 29. januar.
Kompasset er rammen for Kommissionens arbejde de kommende fem år. Det har konkret til formål at gennemføre de anbefalinger, som den tidligere formand for EU’s centralbank, Mario Draghi, kom med i sin rapport i efteråret 2024.
Kommissionens kompas for den nuværende valgperiode forfølger to overordnede mål:
- For det første at identificere de politiske ændringer der er nødvendige, for at Europa kan skifte til et højere gear.
- Det andet mål er at ændre den måde, EU tager beslutninger på. Målet er at sikre, at det sker hurtigere, samt at reglerne bliver mere enkle, og at nye regler gælder på samme måde i alle EU-lande.
EU’s mindstelønsdirektiv er et såkaldt minimumsdirektiv, der giver mulighed for, at Danmark kan implementere det ud fra egne fortolkninger.
Ifølge Kommissionen skal direktiverne fremover gennemføres fuldt ud, så markedet bliver harmoniseret til ét stort fælles indre marked. Efter Kommissionens mening kan EU nemlig ikke konkurrere med USA og Kina, hvis EU’s og de nationale politikker ikke er tilpasset de samme politiske mål og styrker hinanden.
EU er udfordret af USA og Kina
Draghi-rapporten konstaterede, at den geopolitiske udvikling de seneste år har afdækket, at EU er sakket bagud i forhold til USA og Kina. Specielt når det gælder om at udvikle de nye teknologier, der danner baggrund for de store overskud i USA’s techvirksomheder.
Det gælder også i forhold til elektrificeringen af infrastrukturen og transportsektoren, hvor specielt Kina er i front.
Samtidig har krigen i Ukraine afsløret, at EU har været dybt afhængig af billig energi fra Rusland, som EU ikke længere kan satse på. Ligesom EU-lande er afhængige af våben fra USA.
Målet er store virksomheder
Løsningen er ifølge Draghi, og som Kommissionen tilslutter sig, at det skal gøres nemmere for EU-virksomheder at vokse sig store, og de skal derfor ikke belastes af for mange og forskellige regler landene imellem.
Et af hovedproblemerne er ifølge Kommissionen, at mange politiske initiativer på EU-plan samt gennemførelsen af dem på nationalt plan peger i forskellige retninger.
Nøgleordene for hele omstillingen af EU er forenkling, nemmere adgang til det indre marked, fremme af færdigheder hos de ansatte, bedre koordinering af politikkerne på EU-plan.
Det betyder, at det indre marked er opdelt – fragmenteret. Det gør det svært for virksomheder at vokse sig store og konkurrencedygtige i forhold til de store virksomheder fra USA og Kina.
Kommissionen foreslår derfor en ny tilgang til konkurrenceevne, der kombinerer industripolitikker, investeringer og reformer, der er forenet omkring en fælles EU-vision.
Derfor planlægger Kommissionen reformer, der udbreder det indre marked og gør det mere enkelt, så industripolitikker og investeringer slår igennem og letter virksomhedernes muligheder for at blive større.
Reformerne skal ses som en storstilet indsats for at forenkle regelsættet for virksomheder, så de er ens uanset, hvilket land eller lande de opererer fra. Det understøtter hensynet til virksomhedernes konkurrenceevne efter Kommissionens mening.
Fælles beskatning af virksomheder
Kenneth Haar beskrev i sin blog i Arbejderen lørdag, at et af de initiativer, som Kommissionen lægger op til, er at give virksomhederne mulighed for at vælge mellem, om de vil betale en EU-skat, som er fælles i hele EU, eller den nationale skat. Som Kenneth Haar konkluderer, vil virksomhederne nok vælge den laveste skat.
Udfordringen for Kommissionen er i den forbindelse, at beskatning er en national kompetence, så Kommissionen kan ikke gennemføre et sådan tiltag, med mindre der gennemføres ændringer i traktaten, eller medlemslandene indgår en frivillig aftale.
Traktatændringer tager lang tid, men EU har ikke meget tid til omstillingen ifølge Kommissionen, der konkluderer, at “mulighedens vindue er snævert”, samt at der står meget på spil.
“EU skal vælge at handle i fællesskab for en fremtid med bæredygtig velstand for alle eller acceptere splittelse og økonomisk tilbagegang”, konkluderer Kommissionen.
I den ånd opfordrer Kommissionen EU-parlamentet, Rådet og Det Europæiske Råd og arbejdsmarkedets parter til at godkende konkurrenceevnekompasset og til aktivt at bidrage til gennemførelsen af de initiativer, det indeholder.
Kritik af Kommissionens kompas
Allerede i forbindelse med offentliggørelsen af Kommissionens kompas udsendte 270 NGO’er og fagforeninger en opfordring om at stoppe angrebene på miljøet og arbejdstagerrettigheder af hensyn til virksomhedernes konkurrenceevne, som Kommissionens forenklingsplaner lægger op til.
“Nationale love og regler – og flere af EU’s egne direktiver og forordninger – er vedtaget for at beskytte borgere, arbejdstagere og miljø og skal ikke afskaffes og stemples som “bureaukrati” eller “administrative byrder” for store virksomheder”, lyder kravet fra fagbevægelsen og klima- og miljøbevægelsen.
De politiske hovedområder
Kommissionen har i lighed med Draghi-rapporten udpeget tre hovedområder, som der skal satses på for at løfte konkurrenceevnen på EU-plan.
- Udligne efterslæbet i forhold til USA og Kina med hensyn til nye virksomheder inden for de nye teknologier. Kommissionen satser blandt andet på at opbygge “AI-gigafabrikker” inden for kunstig intelligens samt initiativer til anvendelsen af AI. Den vil ligeledes lave en handlingsplan for at sikre de materialer, der er nødvendige i de nye teknologier.
- En fælles handlingsplan for den grønne omstilling og konkurrenceevne. En af de store udfordringer, som Kommissionen fokuserer på, er de høje energipriser. Kommissionen vil komme med et udspil til at sikre lavere energipriser.
Herunder vil Kommissionen også “angive skræddersyede handlingsplaner til de energi tunge industrier som stål-, metal- og kemikaliesektoren”, som ifølge Kommissionen “er rygraden i det europæiske produktionssystem, men som er mest sårbare” i forbindelse med den grønne omstilling.
- EU er meget afhængig af råstoffer udefra i forhold til nye avancerede teknologier, hvorfor EU vil satse på at lave aftaler med leverandørlande.
Samtidig vil EU opbygge sin egen militære industri, der “skal være i stand til at levere på hele spektret” af de ting, som EU-landenes militær har brug for. Kommissionen ser samtidig den militære industri som en “drivkraft for konkurrenceevnen” og som en kilde til innovation af hele økonomien”.
En plan for en ny finansiering
Nøgleordene for hele omstillingen af EU er forenkling, nemmere adgang til det indre marked, fremme af færdigheder hos de ansatte, bedre koordinering af politikkerne på EU-plan samt finansiering af alle tiltagene.
I forhold til finansiering af hele omstillingen af EU efterlyser Kommissionen et “effektivt kapitalmarked”, der sikrer, at de store opsparinger i EU-landene bliver omsat til risikovillige investeringer i EU-virksomheder.
Kommissionen vil derfor komme med et udspil til en såkaldt “europæisk opsparings- og investeringsunion”, der sikrer, at investeringer strømmer til et fælles EU-kapitalmarked.
Kommissionen planlægger blandt andet et initiativ, der fjerner en del af risikoen ved at investere i nye virksomheder.
Herudover vil Kommissionen have omlagt EU-budgettet, så det strømliner adgangen til EU-midler, der følger de nye EU-prioriteter.
Artiklen er oprindeligt bragt i Arbejderen d. 4. februar 2025 og kan læses her
