EU har gennem en årrække arbejdet på at opbygge sig som en politisk og økonomisk stormagt. Det er svaret på den krise, som unionen står i. EU sakker bagud i dansen i forhold til USA og Kina. Unionen får mindre og mindre betydning i forhold til den øvrige verden. Et af svarene på dette dystre billede er nu, at EU vil være en militær stormagt.
I Kommissionens planer for de næste år peges der på massiv militær oprustning og investering i våbenindustrien. Over de næste 10 år skal der bruges 3.500 mia. kr. Der peges ikke konkret på, hvordan dette svimlende beløb skal skaffes. Nogle mener, at det skal ske ved optagelse af fælles EU-lån. Lån, som vi som borgere her i Danmark ingen indflydelse har på, men som vi, vores børn og børnebørn kommer til at hænge på.
Som led i den militære oprustning i EU er der nu udpeget en forsvarskommissær. Det er litauiske Andrius Kubilius, der af mange beskrives som en høg. Så han skal måske med rette kaldes ”krigskommissær”. Hans første opgave er at komme med en hvidbog om etableringen af en ”sand europæisk forsvarsunion”, som EU-toppen kalder det. Vi andre vil hellere kalde det en militær union.
En af hovedhjørnestenene i den militære union er opbygningen af en europæisk våbenindustri, der skal finansieres af EU. Igen tænker man at gøre dette ved optagelse af lån. Der skal også opbygges et indre marked for køb og salg af våben. Han får også til opgave at sikre, at medlemslandene bruger flere penge på militær, og at de fjerner alle barrierer, så soldater og militært materiel frit kan bevæge sig over grænserne. Denne militære opbygning bliver vi ikke hørt om eller har for den sags skyld nogen indflydelse på. Men vi kan kun frygte, at det bliver dyrt for os til skade for velfærden og den grønne omstilling. Der er et alternativ. I stedet for oprustning skal vi arbejde for fred og nedrustning igennem f.eks. FN.
Læserbrevet er oprindeligt bragt i Dagbladet Roskilde 11. november 2024
