EU-mindsteløn er en fælles sag

Det er nu mere end halv­andet år siden, at den danske regering anlagde søgsmål ved EU-Domstolen for at få kendt EU’s mindstelønsdirektiv ulovligt. Et søgsmål, der aldrig var blevet til noget, hvis det ikke havde været for den brede, aktive bevægelse, der udviklede sig i lokale fagforeninger, og som blev udmøntet i aktioner og demonstrationer. En betydelig sejr, det skal vi huske.

På med støvlerne

Men vi skulle nok have beholdt støvlerne på… For i den mellemliggende periode er der sket dét, at mindstelønsdirektivet er blevet implementeret i landene, også i Danmark – som om der slet ikke verserer en sag ved EU-domstolen! 

Det er jo i sig selv absurd. Det er endnu mere absurd, at FH har deltaget i dette arbejde ved at indgå i regeringens implementeringsudvalg. 

Integrationsmaskine

Dette her fortæller en historie, som vi allerede godt kender: Unionen er en integrationsmaskine, som ikke lader sig stoppe, ikke engang af sine egne regler. Dén erfaring gjorde vi allerede i 1992-93, da danskerne fældede Maas­tricht-traktaten med et nej. Så tog EU’s magtelite bare en anden udgang. Demokratiske folkeafstemninger skal da ikke stoppe bestræbelsen på at trække beslutningskraft væk fra det nationale niveau og ind bag de lukkede døre i Bruxelles!

Der kommer til at ligge et stort pres på de aktive faglige kræfter for at få os til at opgive at fortsætte kampen mod mindstelønsdirektivet. Vi vil få at vide, at direktivet ikke har den store betydning for Danmark i praksis. Det var i hvert fald konklusionen i Beskæftigelsesministeriets rapport, tilbage i 2022. 

Men lad os lige repetere, hvad direktivet får af konsekvenser:

Første det første: Når først et emne, som ”løn” og ”kollektiv organisering” er nævnt i en vedtagen direktivtekst, så overgår det til at ligge på EU’s bord, og så er det EU-domstolen, der skal vurdere, hvor langt EU må gå ift. at blande sig i området. Vores suveræne ret til selv at afgøre vores arbejdsmarkedsforhold eksisterer principielt ikke mere, når direktivet er vedtaget.

For det andet: Når Beskæftigelsesministeriet i sin rapport argumenterer for, at direktivet ikke får den store betydning for Danmark, tager de udgangspunkt i, at alt i fremtiden vil være status quo. Men dén præmis er så forkert, som noget kan være. For alt er under forandring. 

Alt under forandring

EU’s rolle i verden er under forandring. EU’s monopoler og økonomier vil blive hårdt ramt af de magtforskydnin­ger, som sker i verden. EU kommer til at betale prisen for sin imperialistiske ageren overfor ”det globale syd”. Konsekvensen er, at der internt i EU tages en lang række træk for at styrke de europæiske monopolers konkurrenceevne. Det betyder hårde angreb på løn- og arbejdsforhold for arbejderklassen i EU-landene. 

Dertil kommer, at den danske model er sårbar. Det er velkendt, at organisationsprocenten og medlemstallet falder for FH-fagforeningerne. De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at vi balancerer tæt på en organisationsprocent på 50. Og dækningsgraden af overenskomsterne er kun lige over de 80%, som EU-direktivet forlanger for at undgå EU-indblanding.

Derfor må vi afvise fortællingen om, at direktivet ikke er så farligt, og vi skal ”se tiden an”. Kampen mod mindstelønsdirektivet må have en central plads i alle vores faglige kampe, fremadrettet, startende med OK-25-kampagnen. Det er en fælles sag, som kan samle på tværs af alle brancher og grupper.