52.323 vælgere stemte blankt ved EU-parlamentsvalget d. 9. juni. Det svarer til 2,1% af vælgerne, hvilket er det største antal blanke stemmer siden EU-valget i 2009 – og næsten dobbelt så mange som ved det forrige EU-parlamentsvalg i 2019.
Der kan være flere årsager til at stemme blankt. Nogle vælgere gjorde det i almindelig utilfredshed med de politiske forhold i Danmark eller EU. Andre stemte blankt denne gang, fordi deres foretrukne parti var i valgforbund med et parti, som de absolut ikke ville risikere at deres stemme gik videre til. For eksempel kunne vælgere, som stemte på Alternativet, risikere at deres stemme gled videre til Socialdemokratiet i kraft af valgforbundet mellem Alternativet, SF og Socialdemokratiet.
En hel del vælgere følte sig politisk hjemløse og stemte blankt, fordi de ikke kunne stemme på Folkebevægelsen mod EU, der ikke var opstillingsberettiget. Det indikerer mails til DR fra EU-kritiske vælgere, der ikke har kunnet finde et parti at stemme på med et tilstrækkeligt EU-kritisk syn. ”Efter Folkebevægelsen mod EU ikke længere er på listen, er der ingen, der repræsenterer den konsekvente EU-modstand”, skrev Poul Andersen ifølge DR´s hjemmeside.
Ikke noget sted at sætte krydset
Overfor DR vurderer valgforsker og professor ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen da også, at det høje antal blanke stemmer kan skyldes, at flere vælgere har haft svært ved at et sætte krydset, da Folkebevægelsen ikke var opstillet.
“Andelen af blanke stemmer svarer til 4 mandater i Folketinget, hvis det her havde været et folketingsvalg. Det er stort. Der kan være forskellige grunde til at stemme blankt, men jeg ser i høj grad de mange blanke stemmer som en hilsen fra de store antal danskere, som savner Folkebevægelsen op stemmesedlen. Jeg håber, at endnu flere vil melde sig ind i Folkebevægelsen mod EU, så vi styrker den kritiske røst i EU-debatten,” siger Susanna Dyre-Greensite, forperson i Folkebevægelsen mod EU.
Blandt Folkebevægelsens støtter og medlemmer blev det da også ved blandt andet møder i lokalkomiteerne diskuteret, hvad EU-kritiske vælgere kunne gøre, da det stod klart, at det ikke ville være muligt at indsamle og få godkendt de over 70.000 underskrifter for at blive opstillingsberettiget.
Tre muligheder blev diskuteret. Den ene var simpelt hen at blive hjemme og slet ikke stemme. Den anden mulighed var at stemme blankt. Den tredje mulighed var at stemme på ét af de partier, der udtrykte i alt fald en vis skepsis over for eller kritik af EU. På venstrefløjen var det Enhedslisten, der i valgkampen ikke udtrykte egentlig EU-modstand, men i nedtonet version var kritisk over for især det indre marked.
På den borgerlige fløj fremstod Dansk Folkeparti som modstandere af EU og talte for udmeldelse af EU, hvis der var et alternativ i retning af det oprindelige EF som et rent økonomisk og handelsmæssigt samarbejde. Også Danmarksdemokraterne udtrykte en vis kritik af den omfattende EU-lovgivning inden for blandt andet miljø og klima.
Udover disse tre muligheder kan nogle EU-kritiske vælgere have stemt på det parti, som de ville stemme på, hvis der havde været folketingsvalg nu, så EU-parlamentsvalget blev et slags prøvevalg og en indikator på den aktuelle politiske stemning blandt vælgerne. Afstemningsresultatet lå da også på linje med de fleste målinger af, hvordan stemmerne ville falde ved et folketingsvalg. SF gik frem og overhalede endda Socialdemokratiet, så begge partier fik tre pladser i EU-parlamentet, selv om den grønne gruppe i parlamentet, som SF indgår i, samlet mistede 18 pladser. Venstre fik halveret antallet af pladser til to og mistede omkring en tredjedel af stemmerne, hvoraf mange så ud til at være gået til Danmarksdemokraterne, der opnåede én plads i parlamentet – og nogle nok også til Moderaterne, der med nød og næppe fik ligeledes én plads.
Lav stemmedeltagelse
Knap 42% af vælgerne stemte slet ikke, hvilket er flere end ved sidste EU-parlamentsvalg, hvor 34% ikke stemte; men valgdeltagelsen har dog svinget meget fra valg til valg. Ved de første seks valg til EU-parlamentet stemte kun omkring hver anden vælger – færrest i 1989 med en valgdeltagelse på kun 46%. Senere steg valgdeltagelsen til 60% i 2009, hvor der samtidigt gennemførtes folkeafstemning om tronfølgeloven, men faldt til 56% i 2014, hvor der også blev stemt om Danmarks tilslutning til den europæiske patentdomstol. I 2019 nåedes den højeste stemmeandel, da 66% valgte at stemme, hvilket dog er væsentligt lavere end ved seneste folketingsvalg i 2022, hvor 84% stemte.
Der kan være en række årsager til ikke at bruge sin stemmeret. Blandt årsagerne kan være, at det ved dette års valg ikke var muligt at stemme på Folkebevægelsen eller et parti med en markant EU-modstand. At stemmedeltagelsen generelt er lavere ved EU-parlamentsvalg end ved folketings- og kommunalvalg kan tillige have som årsag, at en del vælgere finder EU for fjernt og for kompliceret at tage stilling til.
”Jeg har ikke nok indsigt. Jeg kender slet ikke noget til de mennesker, der stiller op og deres arbejde dernede”, lød det til TV2 Øst fra én af de vælgere, der ikke stemte ved EU-parlamentsvalget i år, Michael Hansen fra Lolland. Netop Lolland er med en valgdeltagelse på 47% blandt de kommuner med færrest afgivne stemmer. Sådan var det også ved EU-parlamentsvalget i 2019, hvor valgdeltagelsen var på 55%, mens 78% stemte ved folketingsvalget i 2022.
Den lavere valgdeltagelse på Lolland og flere andre især landkommuner går igen også ved folketings- og kommunalvalg, men er endnu mere udpræget ved EU-parlamentsvalg, påpeger valgforsker Kasper Møller Hansen. Han kalder det en skævvridning forårsaget af, at der i de dele af landet er flere med en kort uddannelse, som oftere undlader at stemme i modsætning til de højere uddannede i de større byer.
Den tendens bekræftes af en analyse, som forskningsinstituttet Vive gennemførte af, hvem der stemte ved EU-parlamentsvalget i 2014. Analysen viste, at vælgere med en grundskoleuddannelse som højeste uddannelsesniveau havde en valgdeltagelse på lidt under 44%, mens vælgere med en videregående uddannelse havde en valgdeltagelse på næsten 79%. Eller sagt med andre ord – som det hed i analysen – ”stemte toppen af uddannelsespyramiden næsten dobbelt så hyppigt som bunden”.
Forskerne bag analysen mener, at én af grundene hertil er, at højtuddannede er mere begejstrede for, har mere tilknytning til og sympati for EU-projektet og derfor føler sig mere tilskyndet til at stemme til EU-parlamentsvalg end den øvrige befolkning. Forskerne vil dog ikke direkte svare på, om EU er elitens projekt.
Stemmeafgivelsen var ikke kun lav i Danmark, men også i mange andre lande, så samlet set kun hver anden EU-borger stemte ved EU-parlamentsvalget. Det peger i retning af, at EU har en udfordring med den folkelige forankring og opbakning.
