Op til EU-Parlamentsvalget er det nemt at få indtrykket af, at EU-Parlamentet har næsten endeløst meget magt. Kandidaterne fortæller gerne om alt det ved EU, de vil ned og ændre. Dog er deres indflydelse rent faktisk relativt begrænset, når man ser på, hvordan love bliver til i EU.
Det Europæiske Råd lægger linjen
De overordnede linjer i EU bestemmes af stats- og regeringscheferne ved EU-topmøder i Det Europæiske Råd. Statsministeren repræsenterer Danmark her.
EU-Kommissionen foreslår love
Det er EU-Kommissionen, der foreslår konkrete love. Det gør EU-Kommissionen til det mest magtfulde organ i EU’s lovgivningsproces.
EU-Kommissionen er ikke folkevalgt, men udpeget af landene. Dog arbejder de udpegede kommissærer ikke på vegne af landene, men på vegne af unionen. De enkelte kommissærer kan ikke trækkes tilbage af landene eller af de folkevalgte i EU-Parlamentet.
Rådet og EU-Parlamentet ændrer og forhandler
Efter den ikke-folkevalgte EU-Kommission har foreslået en lov, danner de folkevalgte i EU-Parlamentet en holdning til loven og foreslår ændringer. Det samme gør de enkelte landes ministre i Ministerrådet. Når begge har en holdning på plads, forhandler de med hinanden og med EU-Kommissionen om en endelig lov.
Valget handler kun om en lille del
Valget den 9. juni er kun til EU-Parlamentet og dermed kun til et lille hjørne af EU’s lovgivningsapparat. Derudover er der mange vigtige EU-beslutninger som sanktioner og budgetter, som slet ikke følger ovenstående procedure, og som EU-Parlamentet slet ikke er med til at bestemme over.
Begge dele er vigtige at huske, når vi hører valgløfter fra politikere i disse dage.
Selvom den almindelige borger kun har en lille stemme i EU, er det vigtigt at bruge den, vi har. For eksempel til at sige, at det ikke er godt nok!
——
Artiklen er fra maj-nummeret af Faglig EU Debat, udgivet af Fagligt Udvalg i Folkebevægelsen mod EU.
Vil du modtage Faglig EU Debat på din mail fremover? Så send en mail til kimw@folkebevaegelsen.dk
