Artiklen er fra det nye nummer af Faglig EU Debat, udgivet af Fagligt Udvalg i Folkebevægelsen mod EU.
Læs hele bladet her
“Socialdemokratiet vil indføre en social protokol i EU, som sikrer, at det indre markeds fri bevægelighed ikke har forrang over retten til ordentlige løn- og arbejdsvilkår efter den nationale standard. En sådan social protokol vil være et værn om arbejdstagerrettighederne.”
Sådan stod der i Socialdemokratiets valgprogram ved sidste EU-valg. Nu skulle det endelig være slut med, at EU’s fire markedsfriheder skulle trumfe arbejdstagerrettigheder. Den danske model skulle beskyttes over for EU’s snævre økonomiske interesser.
Socialdemokratiet står nu i spidsen for en helt ny dansk Europapolitik. Men hvad blev der egentlig af løfterne om en social protokol?
Langt, sejt træk for social protokol
Det er ikke helt ligetil at få indført en social protokol i EU. Det kræver en ændring af selve EU’s traktatgrundlag. Når EU’s grundlovslignende traktatgrundlag skal laves om, kræver det enighed blandt samtlige medlemslande. Sådanne forhandlinger kan indebære svære kompromiser. Det var begrundelsen, Socialdemokratiet gav ved sidste traktatforhandling for, at de ikke bakkede op om en social protokol dengang.
Fagbevægelsen har ellers presset på for en social protokol i EU i årtier. Det ville dæmme op for nogle af de negative konsekvenser ved EU-medlemskab, lyder det. Ifølge Socialdemokratiets seneste valgplatform bakker partiet nu også helhjertet op om at arbejde for en social protokol.
Overset detalje i den nye Europapolitik
Derfor kan det undre, at der i Danmarks spritnye Europpolitiske aftale, som Socialdemokratiet har stået i spidsen for, står ”Vi ser ikke aktuelt behov for traktatændringer”. Hvis der er skal indføres en social protokol, er der jo netop brug for en traktatændring.
Der kan være mange grunde til, at Danmark ikke ønsker en traktatændring nu og her. For eksempel taler store, toneangivende lande som Tyskland om at bruge en traktatændring til at afskaffe vetoretten på forsvarspolitikken. Det er jo noget, som ja-partierne så sent som ved folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet i 2022 lovede, ikke ville ske. At åbne for nye traktatforhandlinger nu ville derfor være risikabelt.
Det er dog sikkert som amen i kirken, at EU’s traktatgrundlag bliver lavet om før eller siden. Der er ovenikøbet mange lande, der presser på for at det sker snarligt med henblik på forberedelse af Ukraines medlemskab af EU. Derfor er det en interessant, om end noget overset detalje, at Danmarks nye Europapolitiske aftale slet ikke forholder sig til, hvordan Danmark vil stille sig i spørgsmålet om en social protokol, når traktaten skal genforhandles.
Er Socialdemokratiet – atter en gang – ved at løbe fra sit løfte om at indføre en social protokol?
Opsigtsvækkende støtte fra SF
Bag Danmarks nye Europapolitiske aftale står Regeringen, Socialistisk Folkeparti (SF), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet. Det er opsigtsvækkende, at også SF støtter en aftale, der slet ikke nævner en social protokol.
SF har nemlig allerede offentliggjort sin valgplatform for valget i 2024. Heri står der, at SF vil arbejde for ”at vi får en social protokol, der skal sikre faglige, kollektive og sociale rettigheder”.
Valgplatformen blev udgivet efter SF’s landsmøde i april 2023. I december samme år underskrev SF en Europapolitisk aftale, som springer ideen om en social protokol helt over.
Er partierne allerede ved at løbe fra deres valgløfter?
Vil du modtage Faglig EU Debat på din mail fremover? Så send en mail til kimw@folkebevaegelsen.dk
