Kort resume
Den 31. jan. 2020 kl. 23.00 britisk tid forlod Storbritannien endegyldigt EU efter en langstrakt proces, det blev indledt på baggrund af folkeafstemningen d. 23. juni 2016, hvor 51,9 % stemte for at forlade EU og 48,1 % imod.
Forhandlingerne med EU trak ud, da begge parter – både EU og kredse i Storbritannien – havde det svært med at skulle implementere det britiske folks beslutning. Nogle bestræbelser gik endda på at negligere resultatet og undgå Brexit. Store dele af det britiske underhus støttede disse bestræbelser. Først efter et underhusvalg d. 12. dec. 2019, der som hovedtema netop havde implementeringen af Brexit og som gav de konservative med Boris Johnson som premierminister et flertal på 80 mandater og dermed et klart mandat til at respektere afstemningsresultatet, blev Brexit en realitet. En aftalt overgangsordning udløb 31. dec. 2020.
Den britiske politiske proces og vurderingen heraf
Storbritannien har et helt anderledes demokrati og en hel anderledes politisk kultur end de fleste vesteuropæiske lande, heriblandt Danmark. Det gør det vanskeligt for os at forstå britisk politik og britiske politiske processer. Mange danske mediefolk, politikere og meningsdannere rystede på hovedet ad det hele, ligesom resultatet af folkeafstemningen blev tilskrevet populistisk misinformation. En opfattelse, der også var udbredt i store dele af det danske folk – ikke mindst understøttet af, at mange for første gang, via TV-transmissioner fra underhusets møder, ved selvsyn så, hvordan tingene foregik. Man anså arbejdsformerne, debatterne og tilråbene som barnlige, kaotiske og overfladiske. Dette er naturligvis en forkert betragtning.
Storbritannien har et velfungerende demokrati, baseret på sædvaneret, altså grundfæstede ordninger, der har stået deres prøve – også gennem to verdenskrige i forrige århundrede. Det har fungeret i århundreder. Grundtvig skrev allerede i forbindelse med sine besøg i England i årene 1829-1843, at man i underhuset holdt ”parlamentariske tordentaler.” I britisk presse citeres og kommenteres talerne, og mange briter lægger nøje mærke til, hvad der siges – det er nemlig som oftest gennemtænkt og forberedt og slet ikke tilfældigt. Nogle af de største og ”evigtvarende” taler af fremtrædende politikere, f.eks. Churchill og Lloyd George, er netop holdt i Underhuset.
Med til historien hører også, at Storbritannien i nyere tid har ”turdet” afholde folkeafstemninger om meget afgørende forhold. F.eks. afstemningen i Nordirland i 1973 om tilhørsforholdet til enten Storbritannien eller Irland og i 2014 om Skotlands uafhængighed. Og selv om disse afstemninger blev problematiserede af især taberne – ganske som Brexit – så blev de alle efterlevet. Det er i nogen grad en britisk specialitet.
Internt i Storbritannien er det bl.a. den såkaldte ”Nordirland-protokol”, der har skabt debat og problemer. Denne aftale med EU om Nordirland er indgået for at sikre, at grænsen mellem Nordirland og Irland kan forblive åben og ukontrolleret – hvilket er et krav iht. fredsaftalen efter urolighederne i Nordirland (den såkaldte Good Friday Agreement). En åben grænse betyder også fri varetransport over grænsen. Da EU er en toldunion og Irland er indenfor EU`s toldgrænse, så er det aftalt, at Nordirland stadig er med i EU`s toldunion og dermed underkastet diverse EU-regler. Det betyder, at der er indført en intern kontrol inden for Storbritannien, nemlig mellem Nordirland og resten af landet. Især pro-britiske kredse i Nordirland er utilfredse med det. Aftalens artikel 18 giver det nordirske parlament Stormont ret til – efter 31. dec. 2024 – at suspendere hovedparten af aftalen, hvilket ikke er særligt kendt i Danmark, hvor medierne hovedsageligt har fremstillet de britiske ønsker om at ændre eller ophæve aftalen som folkeretsstridige.
Imidlertid er sagen måske på vej til at blive løst, idet Storbritannien og EU i februar 2023 har indgået en rammeaftale om at modificere protokollen. Måske for at undgå brug af artikel 18. Desuden er det internt i Storbritannien naturligvis en løbende debat om Brexit er en ”succes” eller en ”fiasko”. Dette kan vurderes på mange parametre, der ikke er umiddelbart sammenlignelige. F.eks. national suverænitet og frihed, økonomi og sikkert også følelser. Og alt sammen naturligt nok påvirket af den enkeltes grundlæggende holdning til sagen.
Alt i alt peger de nyeste opinionsmålinger i Storbritannien på, at et flertal mener, at det var forkert at forlade EU. Hvis der spørges, om der skal afholdes en ny folkeafstemning, er der dødt løb.
I Danmark har vi især fokuseret på de bureaukratiske problemer og indskrænkninger i forhold til varehandel og fri bevægelighed for personer. Og på fiskeriets problemer, da op mod halvdelen af dansk fiskeri finder sted i britisk farvand. Også her naturligvis påvirket af den enkeltes indstilling til sagen, som i Danmark overvejende er, at Brexit er en forkert beslutning. Mange mener, at også den økonomiske udvikling i Storbritannien understøtter dette synspunkt. Det problematiseres nedenfor i afsnittet om økonomi.
Succes eller fiasko?
Jeg skal ikke prøve at analysere de mere ”umålelige” fordele og ulemper ved Brexit – set fra begge sider og på både lang og kort sigt. F.eks. fordele ved national selvstændighed contra medlemskab af en union. Og om det er ønskeligt, at Europa integreres og regler og normer harmoniseres eller at vi er bedst tjent med, at der er grænser, både fysiske og af anden art, indenfor hvilke vi lader hinanden i fred. Og hvad der dybest set fremmer fred, samarbejde, velstand og tilfredshed med forholdene.
Alt dette betyder jo, at der mange – for ikke at sige de fleste – der ikke lader penge være det eneste afgørende. Men penge betyder omvendt også meget. Og det kan måles. Så det forsøges nedenfor.
Økonomi og handel – hvordan forholder det sig faktuelt?
Det er vanskeligt at isolere de to største økonomiske faktorers individuelle indvirkning på forholdene: Brexit og Covid-epidemien. Men da begge faktorer har påvirket såvel Storbritannien som EU, vil en samlet betragtning, hvor vi undlader at foretage denne umulige skelnen, give nogenlunde god mening. Vi kigger først på bruttonationalproduktet, målt pr. indbygger (kilde 1). De senest tilgængelige tal er for 2020. Storbritanniens BNP pr. indbygger var 40.789 euro
Dermed ligger 20 af EU`s 27 medlemslande under Storbritannien i bruttonationalprodukt pr. indbygger, nemlig Bulgarien, Rumænien, Kroatien, Polen, Ungarn, Letland, Slovakiet, Grækenland, Litauen, Portugal, Tjekkiet, Estland, Slovenien, Cypern, Spanien, Malta, Italighjghjen, Frankrig, Belgien og Tyskland. Syv EU-lande har højere BNP pr. indbygger, nemlig Østrig, Finland, Sverige, Nederlandene og Danmark (der ligger i niveauet 42-53 t. euro) og så Irland og Luxembourg (der ligger i en liga for sig selv med henholdsvis ca. 73 t. euro og 101 t. euro). Hvis vi tillige sammenligner med gennemsnittet i euro-zonen på 32.990 euro ligger Storbritannien igen over. Det samme gælder mht. gennemsnittet for hele EU, der er på 29.660 euro.
Så ser vi på Danmarks eksport til Storbritannien for varer og tjenester før og efter Brexit (kilde 2) Det seneste hele år før afstemningen var 2015. Danmarks eksport var ca. 77 mia. kr. og importen var ca. 68 mia. kr. Og endelig, i 2021, da den Brexit var implementeret og situationen overskuelig, var eksporten på ca. 89 mia. kr. og importen ca. 61 mia. kr.. Eksporten ser således ud til at ligge nogenlunde på niveau før og efter Brexit. Storbritannien er i øvrigt et af Danmarks største eksportmarkeder, i 2020 nr. 4.
Og til sidst kaster vi et blik på de seneste tal for Danmarks samlede eksport af varer og tjenester til lande indenfor EU og udenfor EU. Dette forhold er nemlig markant anderledes end før Brexit. Hvis vi tager de otte største eksportlande i 2022, så ligger de 4 udenfor EU, nemlig USA (der nu er Danmarks største eksportmarked), Kina, Storbritannien og Norge og eksporten hertil er i alt ca. 605 mia. kr. De fire største eksportlande indenfor EU er Tyskland, Sverige, Nederlandene og Frankrig, og her udgør eksporten ca. 572 mia. kr. (kilde 3). I øvrigt går 48 % af dansk eksport (2020) ud af EU.
Så alt i alt ligger vores eksportinteresser efter Brexit lige så meget udenfor EU som indenfor EU. Med hensyn til import er det anderledes: ca. 69 % af importen er fra EU-lande og kun 31 % udenfor EU. Denne forskel kan sandsynligvis til dels henføres til , at der ofte er importtold forbundet med import fra ikke-EU-lande. Som det beskrives på Folketingets EU oplysnings hjemmeside: ”EU‘s toldunion kan siges at beskytte EU‘s indre marked”. Eller – sagt på en anden måde – kun lande udenfor EU (som f.eks. Storbritannien) kan undgå EU´s toldhandelshindringer ved import fra f.eks. USA; Canada, Australien og Fjernøsten.
1) Kilde: Folketingets EU-oplysning og Globalis til beregning for UK: 46.510 $ omregnet til euro (kurs 0.877)
2) Kilde: Danmarks Statistik
3) Kilde: Virksomhedsguiden
