EU vil svække regler om genteknologi
Et forslag fra EU-Kommissionen om at lempe reglerne for godkendelse af GMO er godkendt af EU-parlamentet og afventer kun Ministerrådets godkendelse
Afgrøder på markerne tørrer væk eller drukner som følge af klimaforandringer, hvilket går ud over fødevareproduktionen. EU forsøger nu at komme de betrængte landmænd til undsætning ved at lempe på reglerne om GMO, så nye genteknologier kan gøre planter mere modstandsdygtige over for klimaskabte ændringer af planternes vækstbetingelser.
I snart 25 år har der på blandt dansk initiativ været EU-regler om brug af genmodificerede planter og afgrøder i landbruget kaldet GMO – genetisk modificeret organisme. Ved hjælp af genteknologi ændres gener for at fremme bestemte egenskaber, så en plantes modstandskraft over for insekter, sprøjtegifte eller tørke øges. Der kan dog være risici for sundhed og miljø ved at udsætte GMO-behandlede planter i naturen.
Derfor opstiller et EU-direktiv fra 2001 nogle regler for GMO. Ifølge disse regler skal GMO-afgrøder risikovurderes, være sporbare og mærkes for at kunne godkendes. Men nu lægges der fra EU op til at lempe reglerne, så disse krav ikke længere skal gælde, når der anvendes en ny form for genteknologi kaldet NGT og er tale om mindre ændringer.
Ifølge et forslag fremlagt af EU-Kommissionen i juli 2023 skal det ikke vurderes, om den nye form for genmodificerede organismer rummer risiko for natur eller mennesker i form af for eksempel allergener eller toksicitet. Kravet om sporbarhed gælder heller ikke. Så forbrugerne vil ikke kunne se, om fødevarer rummer GMO´er. Med ophævelse af kravet om risikovurdering undermineres det forsigtighedsprincip, der ellers har været et bærende element i reglerne.
Ikke blot klimaforandringerne kan gøre de nye former for genteknologi tillokkende for fødevareindustrien. Mindst lige så vigtigt og drivkraft i udviklingen af NGT er, at planteforædling kan gå langt hurtigere end med de gamle GMO´er, der ligesom traditionel forædling ofte tager op til 10 år.
Biotechindustrien øjner et lukrativt marked, da GMO-baseret såsæd er patenteret. Og forventningen er, at stadig mere sæd på verdensplan vil være patentbelagt. Allerede nu leveres 90% af al såsæd i verden af kommercielle producenter. Derfor er nogle landmænd bekymrede for, at det vil forøge både deres omkostninger og afhængighed af leverandørerne, som presser på for at få ændret reglerne.
Såvel mange økologiske landmænd som forskere er stærkt kritiske over for EU-Kommissionens forslag, der opererer med to kategorier af GNT opdelt i forhold til, om der er tale om større eller mindre genetiske ændringer. Forskere forudser, at hovedparten af NGT vil falde i den kategori, hvor der ikke skal reguleres, hvilket med tiden kan få omfattende følger for blandt andet biodiversitet. Mere modstandsdygtige NGT-baserede planter vil kunne udkonkurrere andre afgrøder og skabe endnu mere monokultur, men måske også sprede sine frø til den omgivende natur og fortrænge vilde blomster.
EU-Kommissionens forslag indebærer ikke blot, at NGT kan anvendes i forhold til de 1.500 planter, der i dag dyrkes som afgrøder, men for alle klodens 300.000 plantearter. Sådan lød det advarende fra den tyske forsker ved Tübingen Universitet Katja Tielbuerger ved en konference på Christiansborg d. 27. februar arrangeret af 11 miljøorganisationer. Efter hendes opfattelse ignorerer forslaget fundamentale økologiske principper. Hun blev fulgt op heri af Helene Schmutzler fra den europæiske forening for økologiske landbrug IFOAM med en understregning af behovet for gennemsigtighed og sporbarhed, Hun kaldte det også for en falsk påstand, at NGT adresserer klimaudfordringerne.
EU-Kommissionens forslag er undervejs i den såkaldte trilog mellem Kommissionen, EU-parlamentet og Ministerrådet. EU-parlamentet har i februar behandlet forslaget og med et flertal godkendt det, men med et ændringsforslag om at fastholde kravet om mærkning. Kun to af de danske parlamentsmedlemmer stemte imod godkendelse af EU-Kommissionens tilrettede forslag.
Ministerrådet har haft en første behandling af forslaget i december og skal på et møde i marts færdiggøre og godkende det for at få det i hus inden EU-parlamentsvalget i juni. Hvis det ikke lykkes, vil behandlingen af forslaget blive udskudt til efter valget af en ny EU-Kommission i efteråret – og dermed reelt til næste år. En sådan udskydelse vil åbne mulighed for en bredere offentlig debat, end der hidtil har været om svækkelsen af reglerne om GMO.
Deltag i Folkebevægelsen mod EU’s arbejdsgruppe om GMO-lovgivningen. Skriv dig op her:
