Nordisk Råd imod EU-harmonisering af forbrugerrettigheder
Tirsdag mødes repræsentanter for Nordisk Råd med medlemmer af EU-parlamentets forbrugerudvalg og andre parlamentarikere – herunder Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU – for at diskutere forbrugerpolitik og EU’s direktivforslag om forbrugerrettigheder.
”EU foreslår i sit direktiv, at forbrugerpolitikken i EU skal totalharmoniseres, hvilket vil svække forbrugerbeskyttelsen på enkelte områder. Nordisk Råd er imod en sådan harmonisering, og det er en af de ting, som vi ønsker at diskutere med vores kollegaer i Europaparlamentet”, forklarer MF Henrik Dam Kristensen på Nordisk Råds hjemmeside. Han er medlem af Medborger- og Forbrugerudvalget i Nordisk Råd.
– Nordisk Råd har vores fulde opbakning i modstanden mod en totalharmonisering af forbrugerrettigheder i EU. Der er ingen tvivl om, at det vil betyde en markant forringelse af forbrugernes rettigheder, hvis direktivet gennemføres. Sagerne om kødklister, rabatkuponer og sundhedsanprisning af usunde fødevarer taler for sig selv om, hvad EU har på menuen med hensyn til forbrugerpolitik, udtaler Rina Ronja Kari, talsperson for Folkebevægelsen mod EU.
Hun forsikrer, at Folkebevægelsen på alle mulige måder vil støtte Nordisk Råds modstand af harmoniseringen.
Ønsker I yderligere oplysninger, kan I kontakte:
Rina Ronja Kari, talsperson for Folkebevægelsen, på mobiltelefon 26 70 18 16 / rina@folkebevaegelsen.dk
Ib Roslund, informationschef for Folkebevægelsen mod EU, på mobil 20 16 65 67 / ib@folkebevaegelsen.dk
Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K
Læs mere på Nordisk Råds hjemmeside ”“ klik her!