Kommissærer på efterløn tager viden og netværk med sig ud i det private
Den tidligere kommissær for det indre marked, ireren Charlie McGreevy, har kun to måneder efter at have afsluttet sit kommissær-job nu fået tilbudt en stilling hos flyselskabet Ryanair, og dét vurderer kommissions etiske ad-hoc komité er helt i orden.
Lissabon-traktaken siger ellers i artikel 245:
…Ved indsættelsen i hvervet afgiver de en højtidelig forsikring, hvorefter de, såvel i deres tjenesteperiode som efter denne er afsluttet, vil afholde de forpligtelser, der følger med deres hverv, i særdeleshed pligten til efter tjenesteperiodens ophør at udvise hæderlighed og tilbageholdenhed med hensyn til overtagelse af visse hverv eller opnåelse af visse fordele.
Af samme grund får Charlie McGreevy i en tre-årig overgangsperiode udbetalt 80.000 kr. om måneden som en slags efterløn. I Kommissionens etiske retningslinjer hedder det sig nemlig, at man ikke bør tage job inden for det område, man har bestridt som kommissær. Og slet ikke før, der er gået et år. Alligevel mener ekspert-komitéen ikke, at det indre marked, som McGreevy var kommissær for, har noget at gøre med et flyselskab, der i 2008 betjente 58 millioner passagerer til 150 destinationer i hele Europa.
Det får flere NGO’er, blandt andet Transparency International, til at rynke på brynene og udtrykke stærke bekymringer over den svingdørsmentalitet, der hersker. NGO’erne kræver blandt andet, at kommissionens etiske ad-hoc komité fastsætter formelle krav og gør bedømmelsesprocessen mere gennemskuelig.
Code of Conduct for kommissærer her