fbpx Skip to content

Fælles skandinavisk udtalelse: Norden ud af EU for miljøets skyld

(Foto: Sindre Humberset)

Alle tre bevægelser satte miljø og klima højest på dagsordenen, da Folkebevægelsen mod EU og svenske Folkrörelsen Nej till EU deltog i et ledermøde hos norske Nei til EU i Oslo.

Ann-Selena Cailloux
21/06/2023

Verden er større end EU                                                   

Norden har traditionelt set været ambitiøs i forhold til miljøregler og naturbeskyttelse. Med medlemsskabet af EU har vi set denne rolle som international frontløber blive svækket for Sverige, Danmark og Finland. I EØS-landet Norge begrunder myndighederne deres passitivitet med, at man vil afvente tiltag fra EU. EU-regler har desuden svækket nationale regler for blandt andet brug af kemikalier, og de står i vejen for, at medlemslandene indfører egne og strengere miljøkrav i stedet for at skulle vente på Bruxelles.

 

Omkring 95 procent af verdens befolkning bor uden for EU. Det vigtigste samarbejde om miljø og klima foregår derfor uden for EU, ikke mindst i FN-regi, hvor man blandt andet har lavet Parisaftalen (2015) og Kunming-Montreal-aftalen (2022). Mens Sverige, Danmark og Finland ikke sidder med ved bordet fordi EU forhandler på vegne af sine medlemslande, kan Norge spille en aktiv rolle som selvstændig part i det internationale samarbejde.

 

EU’s klimapolitik er svækket af hvor svært det er at få ting gennemført. Clima Action Tracker, som vurderer om lande og regioners tiltag er gode nok til at nå internationale klimamål, karakteriserer EU’s klimapolitik som «utilstrækkelig» (https://climateactiontracker.org). En stor del af nedgangen i CO2-udslip siden 1990’erne kan tilskrives afindustrialisering, lavere afkast på udvinding af kul, import af biobrændsel og svag økonomisk vækst – og altså ikke en målrettet klimapolitik.

 

Verden står over for både en biodiversitetskrise og en klimakrise. Klimapolitikken må ikke sætte de to kriser op imod hinanden. EU-komissionen har en Green Deal-strategi, som skal bidrage til at gøre EU klimaneutral inden år 2050. Energikrisen rejser store spørgsmål om hvordan EU skal nå det mål i et system, hvor den frie bevægelighed af varer og tjenester trumfer alt andet.

 

EU’s energi- og klimapolitik indeholder tiltag, der skaber miljøbelastning og øger CO2-udslip andre steder. EU har for eksempel vedtaget at naturgas og atomkraft skal anses som bæredygtige energikilder. EU arbejder også for at hente meget mere energi, mineraler og andre ressourcer fra blandt andet Nordafrika. Det sker ofte på bekostning af økonomisk og bæredygtig udvikling for lokalsamfundene. Klima- og miljøproblemer er globale. Et vigtigt mål burde være at sikre biodiversiteten og mindske CO2-fodaftryk.

 

EU-kommissionen ser store muligheder for at udvinde råstoffer i Sverige og Finland, samt Norge og Grønland. Forslaget til en forordning om «kritiske råstoffer» foreskriver hurtigbehandling af tilladelser til blandt andet minedrift. Kravene til udregning af konsekvenserne af det, bliver færre. Vi frygter en dramatisk overhaling af miljøhensyn og demokrati. Konsekvensen af en sådan EU-forordning vil være mere minedrift i Norden og dermed store indgreb på natur, øget CO2-udslip og flere overgreb på oprindelige folks rettigheder.

 

Et Norden uden for EU er vores langsigtede mål . For miljøets skyld.

 

Susanna Dyre-Greensite, Folkebevægelsen mod EU, Danmark

Per Hernmar, Folkrörelsen Nej till EU

Einar Frogner, Nei til EU, Norge

 

Back To Top